B&O-konkurrent fik kæmpe underskud i 2012

Den tyske elektronikproducent Loewe, der konkurrerer med danske B&O på high-end-TV-markedet, kom ud af 2012 med et underskud på bundlinjen på 44,7 mio. euro mod et underskud på 17,8 mio. euro for et år siden.

Foto: RAINER JENSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver Bloomberg News.

Selskabet sløjfer dermed udbetalingen af udbytte for tredje år i træk. Det viser det endelige regnskab torsdag, der kommer efter, at koncernen sendte en foreløbig opgørelse ud den 28. januar.

Loewe omsatte i 2012 for 250 mio. euro mod 274,3 mio. euro i 2011, mens driften gav et underskud på 29 mio. euro mod 10,5 mio. euro sidste år.

I 2013 venter koncernen fortsat at være tynget af restruktureringsomkostninger, men Loewe regner alligevel med et "balanceret" driftsresultat i 2013, ligesom omsætningen ventes at vokse en smule, fremgår det.

Ikke desto mindre melder koncernen, at omsætningen i første kvartal 2013 er "markant under" samme periode 2012. Koncernen forudser salgsvækst og overskud på driften fra 2014, fremgår det.

/ritzau/FINANS