B&O i selskab med den vildeste luksus

Det er en familie af knalddyre luksusprodukter, som B&O bliver en del af gennem partnerskabet med kinesiske Sparkle Roll og investeringsfonden A Capital.

Sparkle Roll lægger ikke skjul på, at selskabet distribuerer de ypperste luksusgoder. Billede fra firmaets hjemmesiden. Fold sammen
Læs mere
Lækre biler fra Lamborghini, Rolls-Royce og Bentley, ure fra Parmigiani, årsgangsvine, smykker - og B&O.

B&O kommer i fint selskab, når den danske virksomhed indgår partnerskab med to kineisske selskaber.

A Capital kalder sig selv en "euro-china Growth Capital Fund". Den investerer i europæiske selskaber med kinesisk vækst-potentiale og topchef og stifter, den tysk-franske Andre Loesekrug-Pietrihar, har 250 millioner euro at købe ind for.

Selskabet illustrer selv sit virke med en billede af Europa og Kina, der bliver lynet sammen med en lynlås på størrelse med Tyskland og lægger gennem sit aktive, strategiske ejerskab netop vægt på at bygge bro mellem kulturforskelle og skaffe adgang til den kinesiske banksektor og finansiering generelt.



Den anden partner, som B&O præsenterer, er distributions-selskabet Sparkle Roll, der har specialiseret sig i at salget af de ypperste luksusprodukter til kineserne.

Selskabet har mærkevarer inden for biler, ure, smykker og vin i porteføljen - men B&O er den første elektronikvirksomhed.

Mærkerne, som Struer-virksomheden kommer i stald med, tæller Rolls Royce, Bentley, det schweiziske luksus-ur-mærke Parmigiani, smykkeselskaberne Boucheron og Royal Asscher samt seks vin-huse, hvoraf det nyeste er Chateau D'Yquem, som er kommet til i 2012.

Tong Kai Lap er selskabets 51-årige topchef og bestyrelsesformand, der har været en del af Sparkle Roll siden august 2002.



B&O lægger især vægt på Sparkle Rolls erfaring med at booste europæiske selskabers vækst på det enorme kinesiske marked.

"Det strategiske samarbejde vil være vigtigt for at fremskynde vores vækst i Kina. Vi er meget imponerede over Sparkle Rolls track-record og resultater i Kina, især over deres indsigt i og erfaring med det kinesiske luksusmarked. Sparkle Rolls rådgivning om udviklingen af vores brand, detail netværk og kendskabet til vores brand blandt velhavende personer, vil få positiv betydning for Bang & Olufsens udvikling på et strategisk vigtigt marked," skriver administrerende direktør for B&O Tue Mantoni i selskabsmeddelelsen.Kontakten mellem Struer og Sparkle Roll faciliteres af A Capital.

"A Capital har bevist en unik evne til at skabe bro mellem Sparkle Roll og Bang & Olufsen og vil spille en vigtig rolle i det videre samarbejde. Med emissionen rettet mod Sparkle Roll og A Capital har vi sikret, at vi har sammenfaldende interesser med vores samarbejdspartnere, hvilket var meget vigtigt for os," skriver Tue Mantoni.