BMW skuffer på både omsætning og indtjening

Foto: EDUARDO MUNOZ. Den tyske bilproducent BMW fastholder forventningerne til hele 2016, selv om selskabet ikke nåede helt op at ramme analytikernes forventninger til indtjeningen i første kvartal.
Læs mere
Fold sammen

Den tyske bilproducent BMW fastholder forventningerne til hele 2016, selv om selskabet ikke nåede helt op at ramme analytikernes forventninger til indtjeningen i første kvartal.

Bilproducenten omsatte i årets første tre måneder for 20,9 mia. euro, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 22,3 mia. euro.

Driftsresultatet, EBIT, var med 2,46 mia. euro ligeledes lavere end de af analytikerne estimerede 2,52 mia. euro, mens selskabet på bundlinjen nåede 1,64 mia. euro mod ventet 1,66 mia. euro.

For hele året venter BMW fortsat en lille stigning i resultatet før skat.