BMW falder efter skuffende drift i 2016

BMW venter fremgang i bilsalget i år, efter at bilproducenten fra den tyske delstat Bayern skuffede med sit driftsresultat i årsregnskabet for 2016.

Foto: BENOIT TESSIER. Arkivfoto: BMW venter fremgang i bilsalget i år, efter at bilproducenten fra den tyske delstat Bayern skuffede med sit driftsresultat i årsregnskabet for 2016.
Læs mere
Fold sammen

Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) faldt således til 9,39 mia. euro sidste år fra 9,60 mia. euro i 2015. Analytikerne havde samtidig ventet en fremgang i driften til 9,82 mia. euro, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Resultatet blev hentet på baggrund af en omsætning på 94,2 mia. euro, mens analytikerne havde ventet et salg på 94,9 mia. euro.

I 2017 ventes salget desuden at stige let, oplyser BMW.

Aktien i bilproducenten falder efter regnskabet med 1,1 pct. til 85,73 euro på børsen i Frankfurt. Inden regnskabet lå aktien omkring uændret for dagen.