Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Er DONG skueplads for det helt store politiske opgør?
Erhvervskommentator Jens Christian Hansen stiller spørgsmålet på sin blog og giver selv en flig af svaret. Han kommenterer på Anders Eldrups overraskende afgang som topchef i DONG, hvor bestyrelsesformand Fritz Schur tiltrækker sig mere og mere opmærksomhed.
Fritz Schur begyndte sin karriere som statens mand, da den tidligere Nyrup-regering satte ham ind i nogle statsselskaber. Men det store gennembrud for Schur kom under den borgerlige regering med formandsposterne i DONG, SAS og Post Danmark (nu det fusionerede Posten i Danmark og Sverige.) Det er ikke nogen hemmelighed, at Fritz Schur og den tidligere regeringschef Anders Fogh Rasmussen havde meget tætte forbindelser og også havde et personligt venskab.
"Fritz Schur har ved gentagne lejligheder forsøgt at nedtone denne tætte forbindelse," skriver Jens Christian Hansen og fortsætter:
"Nu er der så kommet et rød regering til, og om Fritz Schur ligefrem er en blå klud i ansigtet på den nye regering, er ikke helt til at vide, men spekulationerne er begyndt at gå på, at den nuværende regering ikke ser Fritz Schur som deres mand, og derfor vil en udskiftning i de tre ovennævnte store bestyrelser næppe kommer som en overraskelse. Fritz Schur er i øvrigt en formand, der i den grad skiller vandene. Respekteret for sin energi og beslutningskompetence, men også kritiseret for at køre for meget sin egen stil."
Læs hele bloggen ved at klikke her.