Bliv en grøn vindernation

Behovet for energi stiger kraftigt, og Danmark skal være med, når gennembruddene inden for nye energiformer sker.

Foto: Bax Lindhardt. Vindmøller (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2014)
Læs mere
Fold sammen

Når Jim Hagemann Snabe taler om Danmarks mulighed for at blive en vindernation i den fjerde industrielle revolution, er han stærkt optaget af energi.

»Energi er jo en væsentlig ressource for at kunne få den mekaniske verden til at levere effektivt. Vi bruger alle energi i store mængder, og behovet for energi stiger kraftigt,« konstaterer han.

Han forudser et ryk væk fra central energiproduktion – det vil sige væk de fra store kraftværker og generatorer, som på masseproduktionens vilkår har produceret strøm eller varme – til en ny decentral måde at producere energi på. I fremtiden vil hver enkelt husholdning og hver enkelt virksomhed producere energi via f.eks. sol- eller jordvarme.

»De vil blive energineutrale, så de i snit producerer lige så meget, som de bruger. Det vil føre til en billigere og mere miljøvenlig leverance af strøm eller energi,« siger han.

Desværre er det kompliceret at nå dertil, for det kræver mere intelligente el-netværk.

»Når andelen af sol- eller vindenergi i et netværk øges, bliver variationerne i energiproduktionen ekstrem, og det er svært at lave systemer, som kan håndtere det,« forklarer Jim Hagemann Snabe.

I den situation skal man kunne forudse produktionen af sol- og vindenergi, ligesom man skal kunne forudse behovet for energi ved hjælp af big-data, og man skal kunne trække fra lagrene, når der er brug for det. Kort sagt, får man brug for en intelligent digital infrastruktur.

»I de fleste lande har man et el-distributionsnetværk, som ikke er intelligent, som ikke kan håndtere decentral produktion, som ikke kan prissætte pr. time afhængig af tidspunktet på døgnet. De lande, som lykkes med at skabe en ny infrastruktur, vil få en fordel. De vil også kunne skabe løsninger, der kan blive en eksportvare,« siger Jim Hagemann Snabe.

Kina satser på sol som energikilde. Amerikanerne er også i gang. I Californien har man givet skattefordele til dem, der installerede solsystemer på deres tage, og det er lykkedes at skabe en stor decentral energiproduktion. De store amerikanske virksomheder rører også på sig:

»Google udlovede for nylig en million dollar til dem, der kunne lave den mindste konverter fra solstrøm til et hjem. Den måtte ikke fylde meget mere end en husholdningstændstikæske og skulle være billig. De fik ingeniører i hele verden til at arbejde på opgaven og har fået ny viden uden at have faste medarbejdere,« fortæller Jim Hagemann Snabe.

Han er ikke i tvivl om, hvad der bør være målet for Danmark:

»Hvis vi tror på digitalisering – det vil sige, at intelligens kommer ind i de fleste ting, og at de fleste ting er online og kan kommunikere med andre ting – vil behovet for elektricitet være stigende. De lande, der har billigst adgang til strøm, vil få en fordel. Nu er olieprisen langt nede, men efter min mening vil prisen på solenergi falde hurtigere, og derfor er det vigtigt at være med, når gennembruddene sker.«

Det vil koste penge i investeringer, men de vil komme hjem, mener han.

»Nogle vil sige, at ting, der ikke kan klare sig uden støtte fra det offentlige, bør falde. Men nye ting er dyre i starten. En Tesla er dyrere, end den burde være, men nogen skal taget slæbet med de første. Den første computer var heller ikke en god business-case. Den var en million gange dyrere end en iPhone, og den kunne kun en tusindedel af, hvad en iPhone kan. Men der blev skabt afsæt for en udvikling, som har ændret alt.«