Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nu har mediemanden fået nyt job. Det oplyser han selv på Twitter:
Michael Dyrby har stiftet sit eget firma »Dyrby&More«, men skal nu også være producent på »Operation X«, der produceres af selskabet Monday Media, som også står bag programmer som »Købmænd på første klasse« og »Pendlerkids«.
Michael Dyrby kom for alvor i vælten i november sidste år, da han i en pressemeddelelse fortalte, at han måtte opsige sin stilling efter »en kortvarig affære«.
»I den anledning har jeg truffet nogle hensynsløse og forkerte beslutninger, der har sat mig i en sårbar position. Det kan man ikke som nyhedsdirektør. I forbindelse med affæren har der været udvekslet kompromitterende materiale. Det er beskyttet af lov om privatlivets fred, men kan udnyttes,« lød det i en pressemeddelelse fra den 57-årige Michael Dyrby, der havde været nyhedsdirektør på TV2 siden 2010.
Det kom senere frem, at det »kompromitterende materiale« drejede sig om sms'er og nøgenbilleder, som skulle have været i omløb blandt journalister i nogen tid - også på Dyrbys egen arbejdsplads TV2.
Kvinden, som den tidligere nyhedsdirektør havde en affære med, skulle ifølge BTs oplysninger være en 44-årig kvindelig skolelærer, som han angiveligt var kommet i kontakt med på Facebook.
Michael Dyrbys stilling blev efterfølgende besat af 57-årige Mikkel Hertz, der kom fra en stilling som nyhedschef på tv-stationen.