Blandet start for ny tinglysning

Den digitale tinglysning, der åbnede her til morgen, var træg – men problemfri.

Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da Danmark som et af de første lande i verden tirsdag morgen kl. 9 åbnede for den digitale tinglysning, blev danskerne mødt af et system, der fungerede upåklageligt. Sådan da. For selv om det IT-system, der fremover skal speede hele tinglysningsprocessen dramatisk i vejret fungerede uden nedbrud, var der alligevel sporadisk meget lange svartider og små overbelastninger. Men derudover var premieren i hvert fald de første fem timer uproblematisk, forklarer chefen for Domstolsstyrelsen, Adam Wolf.

”Vi har haft omkring 10.000 forespørgsler, hvoraf nogle var tinglysninger og andre var nysgerrige folk, der skulle se, hvordan det så ud. Indtil videre har langt de fleste funktioner været i brug, og har fungeret som de skal – men der har heller ikke været så mange tinglysninger endnu,” siger han.

Begynder-trægheden i det nye tinglysningssystem skyldes blandt andet, at der har været lukket for tinglysningen i tre uger, hvor tinglysningerne har hobet sig op, hvorfor en del folk har været inde og tjekke ud, hvordan tingene hænger sammen i det nye system.

Oprindeligt var tinglysning en manuel proces, der var relativt tidskrævende – men systemet, der skulle effektivisere det hele har været forsinket over flere omgange, hvilket har kostet staten en formue, fordi styrelsen har været nødt til at beholde folk, der ellers skulle være gået på pension.

Det har tidligere været vurderet, at den totale pris for både IT-system og forsinkelser er endt på cirka en halv milliard. Dette tal er dog aldrig blevet bekræftet af Domstolsstyrelsen selv, men leverandøren CSC har måttet betaler bøder i millionklassen for forsinkelserne.

Selv om almindelige danskere ikke direkte kommer til at mærke den mere effektive proces med tinglysning, får de alligevel glæde af det øgede tempo, der kan betyde, at man ikke længere får brug for at kurssikre lån, mens man venter på at få tinglyst dokumenterne.

For Domstolsstyrelsen selv betyder det, at man nu slipper af med vægten af 75 millioner stykker papir, der har hobet sig op – og som nu skal destrueres rundt omkring hos de lokale byretter.

Besparelsen på digitaliseringen ender på omkring 100 mio. kroner årligt fremover.