Blandede forventninger i industrien

Industriens konjunkturindikator kom tilbage til positivt terræn i juni for første gang siden marts.

Forventningerne til beskæftigelsen er positiv over en bred kam - på nær tømrer- og bygningsvirksomheder og vvs- og blikkenslagerforretninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det viser tal fra Danmarks Statistik torsdag.

Den samlede konjunkturindikator steg til 2 i juni mod -6 i maj, mens de fremadrettede produktionsforventninger steg til 6 fra 3 i måneden før.

Indikatoreren for færdigvarelagrene var på 6 ved starten af juni mod 12 i maj.

Ifølge opgørelsen varierer forventningerne i de respektive sektorer markant. Investeringsgodeindustrien, som blandt andet dækker over maskiner til produktion, har negative forventninger til produktion, beskæftigelse og salgspriser.

Mellemproduktindustien - eksempelvis kemiske produkter - markerer sig med positive forventninger til produktion, beskæftigelse og salgspriser, mens fremstilling af varige forbrugsgoder som møbler har markant negative forventninger til beskæftigelsen og produktionen - om end positive forventninger til salgspriser.

Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, herunder fødevarer, har positive forventninger til produktion, beskæftigelse og salgspriser.

For serviceerhvervene var der en mindre fremgang at spore i juni - den samlede, sæsonkorrigerede konjunkturindikator steg til -5 fra maj måned, hvor den lå på -7, fremgår det.

Detailhandelens syn har ikke ændret sig synderligt i juni - den samlede indikator for sektoren steg en smule til 7 i juni fra 6 i maj. Indikatoren er ikke sæsonkorrigeret.

- Således har indikatoren ligget stabilt imellem 5 og 7 de seneste fire måneder. I forhold til sidste måned trækker faktisk omsætning og forventet omsætning op, mens en øget lagerbeholdning trækker ned, skriver Danmarks Statistik.

Handel med fødevarer, drikke- og tobaksvarer har ifølge Danmarks Statistik særdeles høje forventninger til omsætningen med nettotallet 60 - hvilket er på linje med juni 2012, hvor tallet var 61. Der er svagt positive forventninger til beskæftigelsen og afgivne ordrer, mens der er svagt negative forventninger til salgspriserne

Inden for byggeriet er der stadig en del pessimisme at spore, og den sammensatte konjunkturindikator steg til -16 i juni fra -18 i maj. Indikatoren har dog ligget relativt stabilt de seneste 2,5 år, og det er primært vurderingen af ordrebeholdningen, der trækker den sammensatte indikator op i forhold til sidste måned.

Forventningerne til beskæftigelsen er positiv over en bred kam - på nær tømrer- og bygningsvirksomheder og vvs- og blikkenslagerforretninger.