Blæser Silicon Valley IT-bobler igen?

Priserne på sociale medier og purunge IT-virksomheder uden indtægter er på himmelflugt i et omfang, der vækker minder om årene før årtusindskiftet.

Evan Spiegel (tv) og Bobby Murphy (th) grundlagde Snapchat for under tre år siden. Virksomheden har ingen indtægt og hørte indtil for en måned siden hjemme i en bungalow på stranden i Venice Beach. De to iværksættere har netop sagt nej til at sælge virksomheden til Facebook for 16,5 milliarder kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: J. Emilio Flores/The New York Times

»Kære Gud, giv os bare én boble mere« lød det selvironiske budskab på kofangerklistermærker i Silicon Valley, efter at dot-com-boblen sprængtes i foråret 2000. Og nu 13 år senere tyder noget på, at bønnen kan være blevet hørt. Der er nemlig igen skruet helt op for blusset i prissætningen af nye sociale medier og IT-virksomheder, der endnu ikke kan præstere en nævneværdig indtægt.

Rundt om i de pengestærke kredse og blandt IT-iværksætterne i Silicon Valley bliver der trukket på smilebåndene, når samtalen falder på Instagram. Folkene bag fototjenesten med de polaroid-lignende billeder fik kun sølle en milliard dollar (5,5 milliarder kroner, red.), da de sidste år solgte til Mark Zuckerberg og Facebook. Småpenge, lyder vurderingen i dag, hvilket giver et praj om stemningen i den californiske tech-branche.

Senest har grundlæggerne af Snapchat, en selvdestruerende fototjeneste hvor brugere kan dele billeder, der forsvinder kort efter man har åbnet dem, sagt nej tak til et tilbud på tre milliarder dollar i rede penge (16,6 milliarder kroner, red.) fra selv samme Zuckerberg, til trods for at den tre år gamle tjeneste ikke tjener så meget som en cent. Rygter i IT-medier vil vide, at også Google kort efter måtte se sit bud på over fire milliarder dollar afvist. Det skal ses i lyset af, at Snapchat for blot fem måneder siden rejste 60 millioner dollar fra investorer, hvilket prissatte selskabet til 800 millioner dollar. Dengang sendte Snapchats brugere 200 millioner billeder om dagen, men nu er tallet næsten fordoblet. Den 23-årige Evan Spiegel, der leder Snapchat, satser på, at tjenestens voldsomme vækst i brugere vil føre til en endnu højere vurdering i fremtiden og har til amerikanske medier afvist at sælge før tidligst i 2014.

Billion dollar club

»Selv om aktiemarkedet priser mere nuanceret end under dot-com-boblen, ser vi alligevel ind i mellem priser, der virker ekstremt optimistiske. Der betales store summer for virksomheder, der endnu ikke har leveret egentlige overskud, og det kan meget vel vise sig, at en del investorer også denne gang vil blive alvorligt skuffede. Det er for eksempel svært at retfærdiggøre en price/earning (forholdet mellem prisen og indtjeningen, red.) på 107 til Twitter. Det kan sagtens vise sig at være varm luft. For nogle virksomheder ligner det derfor dot-com-boblen om igen,« siger Ole Risager, professor ved Copenhagen Business School, og nævner Apple, Microsoft og Cisco som eksempler på virksomheder, der er fornuftigt prissat.

Tidligere var den såkaldt »billion dollar club« et eksklusivt forum for en lille skare af IT-virksomheder, men i dag skal barren sættes noget højere, hvis eksklusiviteten skal opretholdes. Snapchat er bare en i mængden af start-ups med milliardprisskilt til trods for, at der endnu ikke er bevis for en bæredygtig forretningsmodel. Et andet eksempel er Pinterest.com, der lader folk dele billeder af ting, de holder af. Websitet er blandt de hastigst voksende sociale medier og rejste for nyligt 225 millioner dollar, hvilket betyder, at virksomheden er vurderet til 3,8 milliarder dollar. Det er 1,3 milliarder mere end i februar. Og listen fortsætter. Priserne på især de sociale medier er på en så voldsom himmelflugt, at den aktivistiske angel-investor Eric Jackson ud fra Instagrams brugertal sammenlignet med Twitters ditto vurderer, at fototjenesten ville koste 15 milliarder dollar, hvis selskabet skulle sælges i dag.

Venter de på et større fjols?

I slutningen af 90erne, da dot-com-boblen stadig voksede, handlede alting om, hvordan den nye internetbaserede økonomi ville ændre alting, og alt hvad der lugtede af IT måtte i sagens natur derfor være utroligt meget værd. Folk stod i kø for at være med på IT-eventyret og teknologivirksomhederne blev handlet med en price/earning på over 600. På kontorerne i Silicon Valley var der champagne, bordfodbold og aktieoptioner til alle i fredagsbaren.

Websites som Pets.com, der solgte kæledyrstilbehør og foder, slog sig løs med reklamer under finalen i amerikansk fodbold, der er kendt for at have den dyreste reklametid i verden. Da boblen sprængtes, gik Pets.com rabundus blot 285 dage efter sin børsnotering. Andre eksempler var Lastminute.com, der i sin korte storhedstid var fire gange mere værd end de flyselskaber, hvis billetter hjemmesiden videreformidlede.

»Der var et hype omkring fortællingen om den nye verden af internetbaserede forretninger. Alle var med til at opbygge den, selv om alle også kunne se, at det ikke kunne holde stik. Der er en flokmentalitet og en selvforstærkende virkning omkring prisfastsættelsen, som vi også kan frygte nogle steder i dag. Problemet er, at det er utroligt svært at vurdere risikoen ved investeringerne, fordi selskaberne er så anderledes end traditionelle virksomheder,« siger Ole Risager.

Et andet element kan være teorien om »the greater fool«. Teorien går i al sin simpelhed ud på, at man investerer i noget, man godt ved ikke er bæredygtigt, alene ud fra en betragtning om, at alle andre også hopper med på vognen, hvilket får prisen til at stige. Tricket er derefter at hoppe af, inden det hele vælter. Flere universitetsafhandlinger har siden den første dotcom-boble afdækket, hvordan flere kapitalfonde investerede netop ud fra den strategi – og tjente fedt på det.

»Det kan ikke afvises, at der også er et element af »the greater fool« nu. Det er langt fra alle, der lærte lektien i 2000 eller af de andre bobler. Man glemmer det eller tror, at det er anderledes denne gang. Vores civilisation har ikke gjort voldsomme fremskridt på det punkt i de sidste mange hundrede år,« siger Ole Risager.

Og tilbage til i dag

En af de aktier, der var i fokus dengang, var det amerikanske online-rejsebureau Priceline.com. Selskabet blev børsnoteret i marts 1999 og blev på den første dag handlet til 497,26 dollar. På mindre end en måned eksploderede aktiekursen til 974 dollar. Men som en ballon, der er pustet op og derefter sluppet løs uden knude, gik gassen hurtigt af. I december året efter kostede aktien ikke engang syv dollar. Men nu er de tilbage. Priceline.com er inden for de sidste par år strøget til vejrs, og koster nu over 1.000 dollar per aktie.

Kozmo.com var et andet dot-com-selskab, der i slutningen af 90erne kørte med dundrende underskud i forventning om, at gennembruddet var lige om hjørnet. Forretningsmodellen handlede om levering af småting som en kop kaffe, en bøtte is eller et magasin inden for en time. Uden leveringsomkostninger, naturligvis. Selskabet rejste omkring en kvart milliard dollar og satsede butikken på at vokse først og tjene penge senere. Den overlevede i tre år, før konkursen ramte og samtlige 1.100 ansatte blev fyret. For nyligt meddelte Kozmo.com, at man genopstår inden længe.

Danskere mærker interessen

Danske Vivino har for nyligt taget springet og har åbnet kontor i Californien for at få foden indenfor i det attraktive amerikanske marked. Vivinos app til smartphones gør det muligt at scanne en vinflaskes mærkat og se, hvad andre brugere synes om netop den vin. Vivinos indtjeningen skal komme via videreformidling af vinsalg mellem vinhandlere og forbrugerne. Selv om Vivino ikke jagter investorer, mærker de den store interesse for alt, hvad der rammer buzzwords som sociale medier, mobilitet og e-handel.

»Der er ingen tvivl om, at der er nogle overophedede vurderinger af priserne i branchen for tiden. Men det er utroligt svært at sammenligne forskellige forretninger. Tre milliarder dollar for Snapchat lyder fuldstændigt absurd, og det er da stærkt tvivlsomt om Snapchat ville være så meget værd, hvis de gik på børsen. Men vi ved jo ikke, hvordan virksomheden passer ind i Facebooks planer. Der kan være en merværdi, vi ikke kender til, eller Facebook kan have en strategisk interesse i at fjerne dem fra det åbne marked,« siger Theis Søndergaard, medstifter og COO i Vivino.

Det oplagte spørgsmål til en medejer af en populær app med millioner af brugere og et gennemtestet forretningskoncept er naturligvis, om folkene bag Vivino går og venter ved telefonen i håbet om, at nogen kommer med en stor check.

»Ha ha, nej det gør jeg ikke. Jeg ser ikke Vivino som en del af den hype, der er lige nu. Under den første dotcom-boble synes jeg desuden, at det var ærgerligt at se folk sælge virksomheder, som seks måneder senere viste sig at være luftkasteller. Derfor vil vi gerne slå rigtigt igennem med Vivino,« siger Theis Søndergaard.