Bladkompagniet kæmper med "sorte huller"

For godt en uge siden blev Bladkompagniets direktør fyret. Den konstituerede direktør taler ud om, hvorfor nogle abonnenter må klage over 20 gange om måneden.

Der har længe været problemer med at distribuere både de betalte morgenaviser og gratisaviserne. Senest måtte den adm. direktør for Bladkompagniet, der står for distributionen af blandt andre Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Politiken, gå på grund af problemer med levering af aviserne.

Men hvor stort er problemet, og hvorfor er det ikke til at løse? Business.dk har spurgt den konstituerede direktør for Bladkompagniet Hans Peter Nissen.

"Hvis du tager et gennemsnit af 1000 aviser, så kommer de 990 gennem brevsprækkerne," siger han og understreger, at han kun kan tale om distributionen. Problemer med trykkerier kan han ikke sige noget om.

Hvem er det, der bliver ramt?

"Det er de samme, der bliver ramt. Vi har desværre kunder på nogle af aviserne, der har klaget 26-27 gange om måneden. Det er grotesk. Det er vores helt store problem, at vi har sorte huller, så man gang på gang bliver ramt," siger Hans Peter Nissen.

Hvad skyldes de sorte huller?

"Der er problemer med at styre distributionen. Efter gratisaviserne er kommet til, er der voldsomt pres på de mennesker, der driver distributionen. Ikke dem, der deler aviserne ud, men dem, der kontrollere omdelingen," siger han.

Det er særligt i Storkøbenhavn, problemet er størst. Og det er f.eks. problemer med gamle nøgler, der trænger til at blive udskiftet, som Bladkompagniet ikke har kapacitet til at tage sig af, forklarer den konstituerede direktør.

"Dem, der skal ordne sådanne ting, har travlt. Og det er der, hårdknuden er. Det er den type ting, der rammer os. Det kræver ledelsesmæssige ressourcer," siger Hans Peter Nissen og forklarer, at Bladkompagniet ikke har fået mange flere klager, men at der er en skævfordeling af klagerne.

Hvad vil du gøre ved problemet nu?

"Jeg har netop fokus på at rette op på kvaliteten. Jeg er allerede i gang med at tale med underleverandørerne, der deler aviserne ud, og høre, hvilke hjælpemidler, de har brug for for at rette op på tingene," siger han.

Hvor meget er der sat af til at rette op på problemet?

"Jeg tror, at almindelig omtanke kan gøre, at vores ustabilitets-omkostninger vil falde. Det her arbejde bliver på plus-siden allerede fra start af. Tværtimod tror jeg, vi sparer penge."