Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Kryptovalutaers kursmæssige rutschebanetur i vinter betød har også betydet, at digitale møntfod er kommet på landkortet hos de største spillere I finansbranchen – også ved verdens største kapitalforvalter BlackRock.
»Vi ser potentielt kryptovaluta blive mere udbredt i fremtiden, efterhånden som markedet modnes,« skriver Richard Turnill, Global topinvesteringsstrateg i den amerikanske investeringsgigant, i en kommentar.
BlackRock forvaltede i 2017 aktiver for omkring 5,7 billioner dollar, hvilket svarer til 34,75 billioner danske kroner – eller prisen på 1.624 Storebæltsbroer.
Udfordringer i nutid, men lovende fremtid
Turnill ser dog ikke kryptovalutaer som en del af BlackRocks portefølje i en umiddelbar fremtid. Investeringsstrategen peger specielt den meget volatile pris, manglende regulering og de implicitte risici i handel med virtuelle møntfod. Derfor skal investorer være parate til at tage »fuldkomne tab« i forbindelse med kryptohandel.
Inversteringsvirksomheden ser dog potentiale i blockchainteknologien – en tilgang som Richard Turnill deler med virksomheder som Mærsk, NGO’er som Unicef og størstedelen af de danske storbanker. Der er dog lang vej igen:
»Blockchain er nødt til at overkomme adskillige forhindringer for at nå sin lovende fremtid. Vi tror dog, at tilsynsmyndigheder og centralbanker også bliver nødt til at spille en stor rolle.«