Dummebøder, beskyttelsespenge, ågerpriser og plattenslagermetoder. Det er blot nogle af de harmfulde udtryk, der høres, når talen falder på software-leverandørers opkrævning af licensafgifter.

Der er ikke tale om kriminalitet. Licensområdet er så komplekst, at det let kan udnyttes som malkemaskine, og det hænder også, at software-sælgerne bare får regnet helt forkert. Det kan firmaer som Coop, Post Danmark, SAS, Vejdirektoratet og mange andre skrive under på.

Det meste forretnings-software kan man ikke købe, som man køber en lastbil, man derefter har fuld og hel råderet over. Software-branchen har et genialt forretningskoncept. Kunderne kan blot købe brugsret, og det er typisk én licens pr. bruger, men der kan også blive regnet pr. processor eller andre faktorer.

Licensjunglen giver problemer. Detailgiganten Coop, der står bag Brugsen, Irma og Fakta, fik således en ekstraregning på et »meget stort trecifret millionbeløb« på licenser. Regningen dumpede ind efter, at databaseleverandøren havde været på kontrolbesøg for at tjekke licenserne og software-brugen. Påstanden var, at Coop betalte for alt for få, hvilket kunden bestred.

Ligner afpresning

Enden på første runde af opgøret blev, at leverandøren kom med et tilbud om at glemme sagen, hvis bare Coop købte for 20 millioner kroner ekstra software. Det er endt med, at leverandøren ikke får en krone. Det trecifrede millionkrav holdt ikke en meter.

Historien bringes frem i Computerworld i et åbenhjertigt interview, som en af landets kyndigste IT-journalister, Dan Mygind, har med Coops IT-direktør Lars Frahm. Af hensyn til det videre samarbejde ønsker Frahm ikke at sætte navn på leverandøren, men det har jeg gjort. I IT-kredse er det en offentlig hemmelighed, at det er Oracle, der var på spil.

Post Danmark fik en regning fra selvsamme firma på 20 millioner kroner som følge af navneændring til Posten Norden i forbindelse med fusionen med svenske Posten. Ifølge IT-driftschefen Michael Ørnø var Oracle ikke alene om at ville tjene på navneskiftet, for der kom andre ublu krav, og han har fået nok.

»Ovre i den centrale økonomifunktion tror de, at jeg har slået hovedet. De spørger, hvilke dele af ordene recession og krise jeg ikke har forstået,« siger Michael Ørnø til Dan Mygind.

Svinebundet

En garvet iagttager af IT-markedet fortæller mig, at det er finanskrisen, der har fået IT-cheferne til at slå ganske alvorligt fra sig og til at åbne sig over for medierne. IT-cheferne er på sin vis svinebundet, for man kan ikke bare udskifte en grundlæggende databaseinfrastruktur, ligesom man ikke bare udskifter fundamentet under et hus. Ej heller kan man bare udskifte det komplekse virksomhedssystem, som ERP-pakken fra tyske SAP udgør.

Det er årsagen til, at IT-cheferne tidligere har fundet sig i lidt for meget, men nu hvor de er under dobbeltpres fra økonomiafdelingen, er det slut.

Min kilde, der har behov for at være anonym, fortæller også, hvorledes software-leverandører opkræver noget, der minder om beskyttelsespenge mod at love fred.

»Microsoft opfordrer således sine kunder til at tegne den dyre Enterprise Agree-ment-aftale, og sælgernes lokkemiddel er, at så udsættes kunden ikke for licenskontrolbesøgene. Vælger kunderne den billigere Select-aftale, falder hammeren,« siger han.

Bøderne, som der gives, hvis et firma ikke betaler for nok licenser, karakteriserer han som abnorme: »De står slet ikke mål med forbrydelsen. Mangler der for eksempel 100 licenser, kan bøden meget vel være 50-100 gange større, end undladelsen løber op på.«
IT-cheferne er begyndt at drøfte indbyrdes, hvad de giver for samme produkt.

»Alle har jo fået at vide, at de har fået en ganske særlig pris, men ikke så få af dem opdager, at de betaler ågerpris. Software-leverandøren skruer prisen sammen efter, hvor dybe lommer den pågældende kunde har,« siger min kilde, der er tæt på licensproblematikken.

Løsning – mod betaling

Den teknologiske udvikling har øget kompleksiteten, og det er især virtualisering, der udgør smertensbarnet. Tidligere brugte man typisk en fysisk server pr. system. Nu opdeles de store servere ofte i virtuelle servere, hvilket giver en mere effektiv udnyttelse af processorkraft og datalager. Der findes dog licensaftaler, der stadig lader som om, at et givent system beslaglægger en hel fysisk server, og IBM er blandt dem, der har opkrævet urimeligt for software på en virtualiseret server.

Der er andre fælder, man kan gå i, men mere om det på min blog Bizzen. Tilbage er blot at sige, at selvfølgelig findes der også specielt software, der hjælper IT-cheferne med at holde styr på licensrodet – mod betaling.

Følg med i Dorte Tofts blog på: http://bizzen.blogs.business.dk/