Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er bestyrelsen for selskabet selv, der har erklæret IT Factory konkurs. Samtidig er den administrerende direktør Stein Bagger anmeldt til politiet for systematisk bedrageri. Stein Bagger er ifølge en meddelelse fra ejerkredsen forsvundet under en rejse til Dubai. Det er ifølge TV 2 News Stein Baggers kone, ejendomsmægleren Anette Uttenthal, der har anmeldt sin mands forsvinden. Stein Bagger har været hos IT Factory siden december 2001.
IT Factory er fra 1. januar hovedsponsor for Bjarne Riis' cykelhold Team CSC og Saxo Bank.
IT Factory er en del af den tidligere CSC-direktør Asger Jensbys IT-imperium JMI Invest, som blandt andet har entertaineren Finn Nørbygaard som medinvestor.
Business.dk har mandag morgen forgæves forsøgt at få en kommentar fra Asger Jensby, der har indkaldt til pressemøde senere mandag formiddag.
Cykelholdet Team CSC-Saxo Banks holdejer, Bjarne Riis, vil ikke kommentere, at holdets kommende sponsor fra 2009 er gået konkurs.
»Det må du komme med senere,« siger Bjarne Riis kort til Ritzau.
Selskabet stammer fra dagene med Michael Mathiesens 2M-gruppe, men det blev reddet fra økonomisk ruin af en række investorer med Asger Jensby i spidsen gennem investeringsselskabet JMI Invest.
IT Factory blev i sidste uge kåret som årets entreprenør af revisionsselskaber Ernst & Young, en pris, der uddeles i tæt samarbejde med Dagbladet Børsen. Her blev virksomheden hyldet ved et kæmpe show i Bella Center i København.
Læs også:
Business.dks IT-blogger Dorte Toft, der følger IT-Factorys konkurs