Bjarne har på lidt over et år købt sig ind i otte virksomheder: » I de her tidlige faser føler jeg virkelig, at jeg kan hjælpe dem«

De mest ambitiøse danske iværksættere rejser i de her år masser af kapital fra blandt andet udenlandske fonde, men fundamentet for de succesfulde iværksættere bliver grundlagt langt tidligere. Det er en særlig gruppe af private investorer, der tager de første og mest risikable investeringer. Antallet af de såkaldte aktive business angels stiger støt i Danmark.

Bjarne Marell er en blandt mange nye professionelle business angels, som pibler frem i disse år og investerer i iværksættere. Maria Albrechtsen Mortensen

Da Bjarne Marell i 2016 solgte sin virksomhed gennem 11 år, satsede han på at investere i noterede aktier. Men det blev en kort fornøjelse.

»Det var ikke det, jeg skulle. Det ville simpelthen blive for ensformigt for mig at investere i noterede aktier,« siger han.