Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bitcoin koster mandag 2761 dollar mod 2746 dollar fredag og bevæger sig dermed tættere på den hidtil højeste kurs, der blev sat i starten af juni, hvor valutaen ifølge onlinemediet Coindesk kortvarigt krydsede 3000 dollar.
Efterfølgende dykkede kursen, der så sent som i midten af juli var nede i 2159 dollar.
Ifølge Goldman Sachs, der baserer sit estimat på teknisk analyse, kan Bitcoin meget vel teste 3000 dollar igen meget snart, da der er stærke købssignaler. Banken ser potentielt kursen nå 3700 dollar, skriver Business Insider med henvisning til en nylig analyse.
Bitcoin blev skabt i 2009, og den største forskel i forhold til almindelige valutaer er, at der ikke er en centralbank som Nationalbanken eller Den Europæiske Centralbank (ECB) til at regulere valutaen. Det er i stedet et avanceret system, som kontrollerer og godkender alle handler.
På markedet for almindelige valutaer er der kun ganske små bevægelser i mandagens handel.
Euro holder niveauet fra torsdag, hvor valutaen blev styrket i forbindelse med rentemødet i ECB, der ikke bød på stramninger af bankens pengepolitik eller ændringer i centralbankchef Mario Draghis retorik.
Euro koster mandag eftermiddag 1,1656 dollar mod 1,1658 dollar fredag eftermiddag. Torsdag inden rentemødet skulle man betale 1,1486 dollar for en euro.