Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Når naturgasselskabet HMN åbner sin næste tank i Fredericia i begyndelsen af oktober – og gasselskabet e.on åbner sin første naturgas-tank i Danmark i slutningen af samme måned – er der i alt fire steder i Danmark, hvor man kan fylde gas på sin bil eller sit erhvervskøretøj.
Men med den nye tank i København, Naturgas Fyns tank i Odense og HMNs tanke i Fredericia og Skive er der stadig lang vej igen, før man kan vinke farvel til det fossile brændstof.
»Der er sket meget i forhold til gas i transporten, efter at man politisk valgte at støtte op om transport og ikke kun opvarmning. Folketinget bevilgede 70 mio. kr. til alternative brændstoffer – og de 20 mio. kr. blev foreslået øremærket gas til transport. I det virkemiddelkatalog, som kom med regeringens klimaplan i august i år, er et af forslagene fra embedsmændene en tilskudsordning på 135 mio. kr. over tre år som støtte til køb af naturgaskøretøjer. Her kan man få dækket 30 pct. af købet, hvis man køber en gasbil frem for dieselbil,« fortæller Bruno Sander Nielsen, chef for Brancheforeningen for Biogas. Ved kørsel med halv biogas og halv naturgas spares 50.000 tons CO2-ækvivalenter – og ved ren biogas spares 100.000 tons, viser tal fra Trafikstyrelsen.
Trafikstyrelsen har regnet på det og er kommet frem til, at man ved at køre halv biogas og halv naturgas ender med en pris på 466 kroner pr. ton CO2 – ved kun at gøre biogas er det 411 kr. Ved at sænke farten på motorveje til 110 km/t er resultatet 13.000 kr. pr. ton.
Venter kun på en godkendelse
I Sverige kører mange køretøjer med biogas, men når Danmark kommer i gang, kommer vi til at producere mere biogas til transport – ikke mindst fordi vi har infrastrukturen på plads allerede. Det drejer sig om at bruge noget af den biomasse til transport i stedet for som i dag til kraftvarmeværker. Lige nu venter man på EU godkendelse.
»I dag brænder vi meget af eksempelvis husholdningsaffaldet af i affaldsforbræningsanlæggene. Hvis vi i stedet samler detsammen og udnytter det i biogasanlæg, vil der være rigelig med biogas til transporten,« fortæller Bruno Sander Nielsen.