Bioforskere vil hjælpe erhvervslivet

Når forskere kigger på resistente dræberbakterier, enorme regneark og cellefabrikker til nye enzymer, klinger det mere af forskningsnørderi end forretning, men det er ikke nødvendigvis tilfældet.

Når forskere kigger på resistente dræberbakterier, enorme regneark og cellefabrikker til nye enzymer, klinger det mere af forskningsnørderi end forretning, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

En cellefabrik, hvor man kan lave nye organismer til produktion af farver, lægemidler eller enzymer. Et regneark, der kan håndtere enorme opgaver. Og alger der kan omprogrammeres til at udvinde biobrændsel af halm mere effektiv.

Det lyder nørdet, og det er det også, når landets dygtigste Ph.d.-studerende er samlet til Ph.d.-dag hos IDA for at sparre, om hvordan de skal sælge sig selv og deres forskning til det danske erhvervsliv på 3 minutter.

I Danmark postes der hvert år milliarder af kroner i forskning fra finansloven, og politikerne står nærmest på skuldrene af hinanden for at proklamere, at Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte elite. Argumentet er, at Danmark lever af viden, men kunsten er at omsætte forskningen til forretning.

Ifølge Tino Tønnesen, chefkonsulent i IDA, er der en stor efterspørgsel efter de Ph.d-studerende, men ikke nødvendigvis deres specifikke forskning.

»Vi kan se, at virksomhederne i høj grad er sultne efter medarbejdere på Ph.d.-niveau. Verden er i høj grad anderledes på det private arbejdsmarked, end den er på universitetet, og man kan ikke regne med at komme ud i det private og arbejde præcis med det, man har forsket i. Det, du bliver ansat på, er dine evner og din tilgang til et svært tilgængeligt emne,« siger Tino Tønnesen til teknologipodcasten Techtopia.

Et cellebibliotek til danske virksomheder

En af de mange forskningsprojekter, der kan have stor interesse fra det danske erhvervsliv, er projektet Divesify, som er født på DTU Bioengineering.

Idéen er at lave en effektiv cellefabrik, der skal fungere som et bibliotek, som virksomheder kan gå til, når de skal producere et nyt produkt som fx et lægemiddel, farvestoffer til fødevarer eller enzymer til vaskepulver.

En cellefabrik kan være mange ting, men i udgangspunkt er det en form for mikroorganisme, som man bruger til at lave et produkt, man er interesseret i. Det kan være et enzym, et farvestof eller et lægemiddel. Ifølge Sebastian Ro Toft Hansen, der sammen med makkeren Line Hillerup Kristensen står bag Diversify, er mange virksomheder for ensporede, når de først har udviklet de mikroorgansimer, der skal indgå i deres produkter.

»Vores idé er at udnytte den biodiversitet, der også findes blandt mikroorganismer. Vi kan se, at der er masser planter, og de er meget forskellige. I stedet for at du bare bruger din yndlingsorganisme, om det så er bagegær eller E. coli (bakterie, red.), så vil vi gerne facilitere, at man kan undersøge en masse forskellige gær og vælge sin produktionsskimmelsvamp ud fra den gruppe, som vi har undersøgt,«  forklarer Sebastian Ro Toft Hansen over for Techtopia.

Interesse fra store virksomheder

Ambitionen med Diversify er at skabe stor værdi for de mange biotechvirksomheder, som skyder op i Danmark, fordi virksomhederne med en cellefabrik hurtigere kan komme i produktion med deres nye produkt, fortæller Sebastian Ro Toft Hansen.

»En anden ting, vi håber kommer til at ske, er, at vi laver nogle produkter, som det ikke var muligt at lave før, fordi man var begrænset af den produktionsorganisme, man arbejdede med,« siger han.

Makkeren Line Hillerup Kristensen fortæller desuden, at der allerede er flere store virksomheder, der er involveret og har vist stor interesse for metoden.

Du kan høre mere om Diversify og de andre Ph.d.-oplæg på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.

Artiklen er oprindeligt publiceret af IDA Universe.