Bingo for britisk olieefterforskning i Grønland

Cairn Energy, som er blevet kaldt en af oliebranchens vildkatte, har tilsyneladende gjort et oliefund i havet mellem Vestgrønland og Canada.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

AASIAAT. Det risikovillige britiske olieselskab, Cairn Energy, har efter blot halvanden måneds prøveboringer i Baffin Bugten fået bingo, altså fundet olie. Det vil for alvor kunne sætte fart i olieindustriens jagt på de arktiske olie- og gasressourcer, selv om miljøeksperter og miljøorganisationer som Greenpeace og Verdensnaturfonden protesterer mod, at Grønlands regering har givet tilladelse til boringerne. Læs også: Cairn - olieinvestorernes darling Det positive resultat af de grønlandske boringer bliver meddelt af Cairn her til morgen, oplyser den britiske avis The Guardian. Ifølge avisen afviser selskabet at kommentere oplysninger, men kilder siger til Guardian, at der er fundet olie eller gas. Cairn er kendt for at kaste masser af penge i prøveboringer i efterforskningskoncessioner, ingen andre selskaber vil røre ved, og få succes. Af samme grund betegnes Cairn med et amerikansk udtryk som en af oliebranchens vildkatte. Siden begyndelsen af juli har Cairn haft det chartrede boreskib Stena Forth og boreriggen Stena Don i aktivitet 175 km vest for den store grønlandske ø Disko. Aasiaat, der er olieselskabets offshorehavn i Grønland ligger i samme afstand. Det er herfra forsyningerne til boreskib, borerig og støtteskibe sendes ud, når de er kommet fra Aberdeen i Skotland. Læs også: Oliebranchens vildkat satser seks mia. kr. i Grønland Spændingen om oliefundet bliver udløst, når Cairn ved London-børsens åbning giver meddelelsen. Det sker i forbindelse med offentliggørelse af selskabets regnskab for 1. halvår af 2010. Cairn har fået yderligere medvind på det seneste fået stærk medvind på grund af et bebudede salg af aktier til 50 milliarder kr. i Cairns indiske selskab til et indisk metal- og mineselskab. En del af profitten ved aktiesalget går til den massive grønlandske efterforskning efter olie. Det skotske olieselskab har det seneste år været en af højdespringerne på den britiske børs. I perioden 2007 frem til udgangen af 2010 har firmaet, der har tjent styrtende med penge på olieefterforskning og udvikling af oliefelter i Indien, planlagt at skyde tre milliarder i fire prøveboringer ud for Vestgrønland i år. Når den grønlandske borekampagne er slut om et til to år vil der være brugt seks milliarder kr., oplyste kommerciel direktør Simon Thomson i går til Berlingske Business. To steder i Baffin Bugten mellem Vestgrønland og Canada har Cairn boret henholdsvis på 490 og 319 meter vand. I den første boring er boret ifølge Berlingske Business oplysninger næsten boret i bud, men selskabet ikke er nået så langt i den anden boring. De planlagte mål var henholdsvis 4.200 meter og 3.200 meter under havet.