Billeasing skaber stort marked for nyere brugte biler

Leasing. Nyt stort brugtbilcenter i Fredericia.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarks vel nok største brugtbilcenter åbner nu i Fredericia. Her får leasingvirksomheden, ALD plads til over 1.000 biler. Dermed gør  ALD klar til det boom i nyere brugte biler, som følger efter de senere års eksplosive vækst i billeasing.

Tidligere var danskerne meget konservative, når det gjaldt leasing, men de senere år er tendensen vendt, så leasingandelen i Danmark nu er over 50 procent. Det vil de kommende år betyde mange nyere brugte biler på markedet og dermed hårdere konkurrence.

Når ALD investerer mange millioner kroner i endnu et stort bilhus, skyldes det en klar forventning om et boom i nyere brugte biler.  Siden momsreglerne blev ændret i slutningen af 90’erne, og det blev mere attraktivt at lease firmabiler, har bil- og leasingbranchen oplevet mere end en fordobling i antallet af leasede biler. - ALD Danmark er vokset femten gange i omsætning. Det skyldes blandt andet vores koncept med både at tilbyde totalleasing og dernæst at sælge de enkelte biler til private gennem ALD Bilsalg, siger adm. direktør Poul Brødsgaard, ALD Automotive.

Datterselskabet ALD Bilsalg solgte i 2006 cirka 4.000 tidligere leasingbiler, hvilket resulterede i en omsætning på omkring 670 millioner kroner.  Det nye bilhus i Fredericia betyder, at ALD Bilsalg i år forventer at kunne øge salget til 5.000 biler. Leasingbiler kører typisk 3-4 år, hvorefter de sælges til private og det vil de kommende år betyde, at der sendes mange nyere bruge biler på markedet.

Bilhuset i Fredercia er nu opført, udstillingshallen er ved at blive fyldt med klargjorte biler, og midt i marts vil alle medarbejderne været rykket ind. I alt 35 medarbejdere vil fra starten udgøre bemandingen i Fredericia-huset, der vil indeholde billeasing, brugbilsalg, klargøringscenter, bilværksted og FDM-testcenter.

Når Fredericia-huset er fyldt, vil ALD Bilsalg samlet være i stand til at vise over 2.000 biler frem til prøvekørsel, idet man også konstant har omkring 1000 brugte biler udstillet i Høje-Taastrup.