Bill Gates skyder penge i dansk sikkerhedsfirma

G4S får nu et stærkt tiltrængt rygstød fra en uventet kant. Software-milliardæren Bill Gates, der i år genvandt tronen som verdens rigeste mand, har nemlig investeret 16 mio. pund i G4S.

Bill Gates Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDY RAIN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dermed er Gates' ejerandel af G4S nu på 3,2 pct., med en samlet værdi på 110 mio. pund. eller knap 1 mia. kr.

Det skriver The Telegraph.

G4S har været i strid modvind blandt investorerne siden selskabets fejlhåndtering af OL i London i 2012, hvor G4S ikke kunne leve op til deres kontraktlige forpligtelser og levere det lovede antal vagter. Siden er G4S også kommet i mediernes søgelys for sine aktiviteter i de besatte områder i Palæstina og for store dele af ledelsen afgang, deriblandt topchef Nick Buckles.

Men flere analytikere mener, at Bill Gates' investering kan virke som en tillidserklæring, der vil genoprette troen på G4S.

- Det bedste bud er, at givet de ændringer der har fundet sted i G4S over det sidste år, er det en mulighed for G4S til at udstikke en ny kurs. Den underliggende forretning er stadig meget sund. Aktiekursen har været trængt over de sidste 12 måneder. Nu har de chancen for at begynde på en ny og forstærke kernestrategien, udtaler Steve Woolf, analytiker i Numis, til The Telegraph.

Bill Gates har længe haft store investeringer i britiske selskaber som Diageo, JJB Sports og Carpetright. Investeringen i G4S er foretaget både gennem Gates' private investeringsselskaber Cascade Investment, samt hans og hans kones velgørenhedsfond, The Bill and Melinda Gates Foundation.

/ritzau/FINANS