Bill Gates skal være sportsbutiksejer

Microsoft-stifter og mangemillionær Bill Gates har slået sig på et helt nyt forretningsområde: sportsudstyr.

Foto: Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
En nødlidende britisk sportsudstyrs-kæde JJB Sports har fået en ny, meget kendt og meget velhavende ejer.

Det er ingen ringere end Microsoft-stifteren Bill Gates der gennem sin velgørende fond Bill & Melinda Gates Foundation har købt 800.000 aktier, eller hvad der svarer til 3,14 procent af butikskæden. Det skriver The Telegraph.

Sportsudstyr og burgere
JJB Sports er en af Storbritanniens største kæder inden for sportsudstyr, og blev stiftet i 1971 af fodboldspilleren David Whelan, der blandt andet gjorde karriere på premier-league holdet Blackburn Rovers.

De sidste par år har dog været hårde ved JJB Sports, der har oplevet et sivende salg, og nu planlægger en kapitaludvidelse på 50 millioner pund der skal bruges til at gennemføre en turnaround.

For Gates-familien er sportskæden en frisk tilføjelse til en i forvejen mangeartet investeringsportefølje, der både tæller en 350 millioner dollars stor aktieandel i McDonalds, og 3,7 milliarder dollars aktier i Warren Buffets Berkshire Hathaway Inc.


Fik du læst:

Sådan trodsede forgyldte rigmænd krisen

Det tjente de rigeste

Billedserie: Danmarks rigeste 08