Bilfabrikanter i Frankrig får hjælp

Trængte franske bilfabrikanter får op mod seks milliarder euro (44,7 milliarder danske kroner) i hjælp fra staten.

Læs mere
Fold sammen
Det sker i et forsøg på at hjælpe Frankrigs nøgleindustri med at overleve den finansielle krise, sagde landets premierminister, Francois Fillon, tirsdag.

Ministeren præsenterede hjælpepakken efter et møde med en række ledere fra bilindustrien.

Firmaer som Renault og PSA Peugeot Citroën samt deres leverandører har skåret dramatisk i produktionen og nedlagt tusindvis af arbejdspladser, mens de kæmper for at holde sig oven vande i den globale økonomiske nedtur.

RB-Børsen