Bilejernes mekka skovler penge ind: Nu skal der investeres

Bilkæden T. Hansen har netop præsenteret et rekordregnskab, hvor omsætningen er steget med 13 pct., og direktør og ejer Bent Jensen melder om, at der er flere investeringer på vej.

T Hansens direktør og stifter Bent Jensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Dam Kristensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når danskerne mangler reservedele til bilen eller fyrværkeri nytårsaften, går de i stigende grad til T. Hansen. Det betyder, at virksomheden har kunnet præsentere en stigning i omsætningen på 100. mio. kr. efter et rekordår.

Det skriver Børsen.

Således er virksomheden med en omsætning på 900 mio. kr. tæt på at nå sit mål om at runde en mia. i omsætning i år. Årets resultat tager også et gevaldigt spring op af fra 48 mio. kr. i 2013 til over 80 mio. kr. i 2014.

En salgsfremgang på alle varer er ifølge direktør og stifter Bent Jensen forklaringen på det gode resultat.

»Vi har haft en profil, hvor vi har sørget for, at vi på de store områder har været rigtig prisskarpe og ellers arbejdet med vores koncepter. Blandt andet vores koncept med leveret eller gratis, som vi lancerede i 2013,« forklarer direktøren til Børsen.

En anden væsentlig årsag til Middelfart-virksomhedens succes er, at svenske Mekonomen sidste år besluttede at trække sig ud af det danske marked. En beslutning, som direktøren i Børsen kalder en »kærkommen julegave til alle grossister«.

Direktøren peger ifølge Børsen på, at der skal investeres op mod 250 mio. i logistik, da levering eller gratis er afhængig af effektiv logistik.