Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det oplyser Danmarks Automobilforhandler Forening DAF i Børsen, hvor administrerende direktør Jens Brendstrup kalder priserne for ”ude af trit med virkeligheden”.
- Bilbasens priser skriger endnu mere til himlen, hvis målestokken er udviklingen i omsætningen af brugte biler eller i forhandlerens indtjening. Det hænger simpelthen ikke sammen, siger han.
Det er ifølge brancheorganisationen især de største bilforhandlere, der bliver ramt hårdt af prisstigninger hos Bilbasen, hvor de små bilforhandlere har oplevet prisstigninger på 33 procent, mens annoncering for de mellemstore er steget med 66 procent.
Dyr investering
I 2008 blev Bilbasen.dk solgt af den Blå Avis-milliardær Karsten Ree til eBay. Og det kan annoncørerne mærke - pengene skal hentes hjem igen, mener Jens Brendstrup. - Bilbasen har faktisk hævet priserne voldsomt de sidste tre år, siger Jens Brendstrup, der er glad for, at en samlet bilbranche nu står sammen mod prisstigninger på Bilbasen.
Afviser kritik
Men adm. direktør i Bilbasen Kenneth Andersen mener ikke, at bilbranchens kritik af Bilbasen holder vand.- Jeg vil tro, at der er en eller to forhandlere, der har prisstigninger i den størrelsesorden, siger han og peger på, at Bilbasen har halveret prisen for det faste abonnement og næsten fordoblet priserne på annonceringen, siger Kenneth Andersen til Børsen.
Men han erkender dog, at de største bilforhandlere også har oplevet de største prisstigninger.
28. marts skal autobranchens organisationer DAF, CAD, DBRF og Bilbranchen i DI mødes og vurderer det fremtidige samarbejde med Bilbasen.