Big Science skal være big business

Danske firmaer får nu hjælp til at trænge ind i den lukkede verden af milliardstore internationale forskningsprojekter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fristen var overskredet med en uge, da direktøren for en dansk højteknologisk virksomhed for nylig ved et tilfælde blev opmærksom på en prækvalifikationsrunde til et stort europæisk forskningsprojekt. Projektet lå lige til højrebenet for firmaet, der har mange års erfaring i sin niche.

»Det er meget krævende for små virksomheder at følge med hele tiden,« siger Bjarne Roger Nielsen, administrerende direktør i DanFysik, som missede det store unavngivne projekt. DanFysik er ellers en ud af en snedkerhåndfuld virksomheder i Danmark, der har stor erfaring med at byde ind på internationale forskningsprojekter.

»Vi har været med siden 1964, og vi har gode kontakter, så det glipper ikke så tit for os. Men det er en vanskelig verden at trænge ind i,« siger Bjarne Roger Nielsen.

For at hjælpe virksomheder, der leverer til de store forskningsprojekter - også dem, der gerne vil med på vognen - oprettes nu et såkaldt Big Science Sekretariat.

»Formålet er tofold: At oplyse virksomhederne om mulighederne. Og at hjælpe dem med kompetence­opbygning,« siger seniorforsker Søren Bang Korsholm fra Risø DTU, der er ansvarlig for sekretariatet.

Ministeren bakker op

Big Science Sekretariatet støttes af Rådet for Teknologi og Innovation under Forskningsstyrelsen. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen bakker op om oprettelsen:

»Det afspejler regeringens ønske om generelt at styrke samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner,« siger hun.

Big Science Sekretariatet får i første omgang 3,5 mio. kr. over tre år til at bygge bro mellem danske virksomheder og de store internationale forskningsprojekter, som Danmark i stigende grad investerer offentlige midler i.

I de kommende år marcherer vi f.eks. til tonerne af 1,4 milliarder klingende danske kroner ind i konstruktionen i Lund af det store ESS-anlæg, European Spallation Source, som er det største offentlige forskningsprojekt for Danmark nogensinde.

Vi har for nylig sagt ja til at fordoble vores investering i fusionsreaktoren Iter i Frankrig, så vi nu er oppe på at en billetpris på en rund milliard kroner for måske at se mere strøm komme ud af varm fusion, end man putter ind.

Dyre medlemskaber

Danmark betaler i forvejen årlige medlemsbidrag på en kvart milliard til eksisterende internationale projekter, de to største er CERN, partikelfysikernes mekka i Genève, og Den Europæiske Rum-organisation ESA.

Videnskabsminister Sahl-Madsen fremhæver netop ESA som eksempel på, at danske virksomheder kan drage nytte af de danske medlemskaber.

»Her har en målrettet indsats sikret betydelige ordrer til en række højteknologiske virksomheder i Danmark. Det har skabt arbejdspladser, men har også sikret opbygningen af særlige kompetencer i dansk erhvervsliv,« siger hun.

En undersøgelse fra 2008 viste, at for hver krone, danske virksomheder modtager i kontrakter fra ESA, genereres der i snit en samlet omsætning for virksomhederne på 4,50 kr.

En enkelt malurt

En enkelt malurt er der dog at dryppe i bægeret, hvad angår den positive modtagelse af Big Science Sekretariatet. Og det er, at det slet ikke er nok. Bl.a. er der ønske om offentlig støtte i den lange designfase, før projekterne går i egentligt udbud.

»At være med i den proces giver større mulighed for at være med i udbudsfasen. Men vi gør det helst ikke af egen lomme, når det er noget, der måske giver mulighed for afkast om tre år,« siger direktør Bjarne Roger Nielsen fra DanFysik.