BIG, bigger, biggest

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels rider på en bølge i en tid, hvor dansk design er den hurtigst voksende eksportvare i USA.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sig navnet BIG i New York, og du får følgende reaktion. »Er det ikke ham den unge danske arkitekt, der bygger en liggende skyskraber«. Med vægten lagt på »ung«. For noget af det, man undrer sig over i arkitektbranchen i USA er, hvordan man kan have så massiv en succes og så ikke have rundet sin 50 års fødselsdag. For i USA er man ikke vant til at se så unge arkitekter løbe med så stor opmærksomhed.

Og det er lige, hvad der er sket for den 39-årige danske arkitekt Bjarke Ingels og hans BIG Group, der langsomt, men sikkert er steget i international anerkendelse og berømmelse. Først »verdensberømmelsen« i Danmark med den spektakulære trilogi i Ørestad, Bjerget, 8-tallet og VM-husene. Og sideløbende med dem også andre projekter rundt om i verden. Blandt andet fik han Den Lille Havfrue til Kina, hvor man i forbindelse med verdensudstillingen kunne få et dyp i noget, der skulle minde om et bad i havnebassinet i København. Det var kineserne meget imponerede over. Og danskerne også da chokket over, at man bare lige snuppede Den Lille Havfrue fra dens trygge element ved Langelinje og flyttede statuen til Shanghai, havde lagt sig.

Og de internationale priser har regnet ned over den unge arkitekt. Blandt andet er han for nylig blev kåret til at være blandt de 100 mest kreative af magasinet Fast Company i New York. I begrundelsen lyder det, at Bjarke Ingels praktiserer »programmatisk alkymi«, hvilket er arkitektsprog for, at danske Bjarke er god. Virkelig god. Så det lader vi ligge, da det bliver for kompliceret at forklare.

Men rigtig berømt bliver man altså først, når man er slået igennem i USA. Især i New York. Og det er Bjarke Ingels godt på vej til.

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels fylder torsdag den 2. oktober 40. Bjarke Ingels har siden 2001 designet flere bygninger, museer og parker verden rundt. Se her et udsnit af nogle af hans færdige og igangværende projekter.Her ses Projektet BIG U, der er et slusesystem og promenadedesign i New York, der skal fungere som beskyttelse mod oversvømmelser og som opholdssted for New Yorks beboere. Fold sammen
Læs mere

Turen gik til New York efter en massiv succes ikke blot i Danmark, men også andre steder. Men New York skulle det være. Og ud over den liggende skyskraber, som den hedder i folkemunde, selv om den ikke just er liggende, så har han også fået opgaver med at udtænke de helt store planer for Manhattans redning, når klimaforandringerne for alvor slår igennem. Ingels og hans firma skal lave en vold rundt om den sydlige del af Manhattan for at forhindre fremtidens bølgeskvulp i at forårsage store skader på bygninger, veje og metro.

Og når en sådan opgave lægges i hænderne på Ingels, så følger der alt muligt andet med i købet. Parker, cykelstier og legepladser – altsammen i sikker afstand fra vandet og alligevel tæt nok på at kunne udnytte vandets dragende effekt – og en række forslag til nye typer bygninger. Selv et akvarium med kig under vandet kunne der blive plads til sammen med badebassiner og fritidsaktiviteter i forbindelse med vand.

Men hvordan er Bjarke Ingels endt i USA?

»Jeg har længe haft en interesse i at knytte nogle kontakter på den anden side af Atlanten. Jeg havde undervist i nogle år på forskellige universiter blandt andet på Harvard og på Colombia. Så da muligheden var der, og vi måske kunne få chancen til at tegne et stort projekt på Hudson-floden på Manhattans havnefront, så tænkte jeg, at det her nok var den eneste mulighed, hvis jeg seriøst skulle have en chance for at få fodfæste på amerikansk klippegrund. Så var det nu,« siger Bjarke Ingels i en samtale med Berlingske.

Og når nu er nu, så er det nu. Eller som Bjarke Ingels udtrykte det.

»Altså, vi startede på den måde, at jeg næsten kastede mig ud af flyvemaskinen, og så måtte resten af tegnestuen (i Danmark, red.) prøve at levere faldskærmen, inden jeg ramte jorden. Det foregik faktisk på den måde, at jeg havde aftalt med Harvard Business School, at jeg skulle undervise et semester igen efter 2010. Så jeg havde allerede fået en arbejds- og opholdstilladelse. Og da den her mulighed opstod samtidig med projektet på Manhattan, så tænkte jeg, at vi er nødt til at være mere til stede i New York. Så jeg hoppede bare på et fly og skaffede mig en lejlighed. Inden havde jeg ansat en gammel kollega fra min tid i Holland. Så var vi to mand. Og så gik vi ellers bare ned og købte en printer, fik en plads i et hjørne i en af mine venners kontorer. Og så kom der en praktikant. Og endnu en praktikant, og så startede vi bare tegnestuen,« siger Ingels, som om det var det letteste i verden.

Og man tror på ham. Sådan gik det sikkert. I begyndelsen. Men så kom bureaukratiet også efter ham. Arkitekt-licensen skulle i hus. Og alle mulige tilladelser, der skulle til. Og tegnestuen skulle udvides.

»Man kan ikke sammenligne USA og Europa. USA er meget overrraskende utrolig bureaukratisk. Der er handelsbarrierer, certificeringer og alt muligt, der på en eller anden måde forhindrer en i at handle frit. Der er EU nået ekstremt lang med at nedbryde handelsbarrierer og skabe et frit marked og fri bevægelse af arbejdskraft. Altså stik imod hvad man tror, så er det langt sværere at få arbejdstilladelse til udenlandske arbejdskraft på vores amerikansk kontor end på vores kontor i Danmark,« siger Bjarke Ingels.

Men der er også ting, der går betydeligt lettere, for eksempel at blive accepteret.

»Telefonen ringer oftere her end i Danmark. Succes avler hurtigere succes her end hjemme i Danmark. Hvis man laver noget, folk synes er godt, så kommer de til én og siger, at de godt kunne tænke sig noget, der er lige så godt. Sådan er det ikke helt i Danmark. Da jeg havde været her i halvanden måned fløj jeg f.eks. til Canada for at holde et oplæg om byudvikling og mødte nogle interessante mennesker og bygherrer. Da jeg fortalte dem, at jeg havde åbnet en tegnestue i New York, var deres reaktion. »Åh, du er altså herovre.« Det synes jeg var sjovt. For holdningen var, at nu du er her, så kan vi lige så godt lave nogle projekter sammen, og nu er jeg i gang med det første projekt i Canada. Selv om man kan sige, at det hele er mere lean og smooth i Europa og mere bureaukratisk i USA, så er kulturen altså mental åbenhed om at samarbejde på tværs af grænser langt mere til stede i USA end i Europa,« siger Bjarke Ingels.

West 57Et af Bjarke Ingels igangværende projekter er »West 57« i New York. Bygningen forventes færdig i 2015. Fold sammen
Læs mere

Men hvad med byggetraditionerne? Bjarke Ingels er kendt for at bryde alle konventioner, og hans bygninger er blevet diskuteret og endevendt og vurderet, om de kan hænge sammen, når det kommer til stykket, fordi de er så utraditionelle, som de er, og fordi de engang imellem kan udfordre ens opfattelse af, hvad det er muligt at lave rent bygningmæssigt.

»Det er jo sådan med arkitektur, at der er lidt forskellige regler rundt omkring. Der er forskellig økonomi, og byggebranchen er faktisk forskellig fra by til by. I den øvre del af østkysten af USA arbejder man meget med stål, mens man i Miami i Florida arbejder meget med beton. Men grundlæggende vil jeg sige, at det er nogenlunde det samme.

Lige da jeg kom til New York, sagde alle: »Du er skør.« De amerikanske udviklere er de værste i verden. De tænker kun formularisk og tænker kun i kvadratmeter og i penge. Og New York Citys byggereglementer er de strammeste i verden. Det er fuldstændigt umuligt at få lavet noget kreativt. Men sådan er det altså bare over det hele. Der er ikke nogen udvikler, der ikke tænker på profit, ellers ville de ikke være udviklere ret længe. Men det giver så nogle muligheder på andre områder. Det er faktisk meget nemmere at få tilladelse til at bygge en skyskraber i New York City, end det er i København. Så på den måde er der også nogle friheder,« siger Ingels.

Og som eksempel er Bjarke Ingels i gang med sin skyskraber i New York, som bliver et »gadekryds« mellem en amerikansk skyskraber og en karré-bebyggelse med gårdhave i midten, som man kender den fra København. En spektakulær bygning, der allerede er begyndt at rejse sig med udsigt over Hudson-floden og New Jersey.

»Vi laver en gårdhave i midten. Det tager man for givet i København, men det er ikke givet herovre. Det vil sige, at vi laver en række boliger eller erhvervslejemål, der ligger rundt om en gårdhave i midten. En slags oase midt i byen, hvor der ikke er støj fra gaden, men hvor der er lys og luft. Der har vi simpelt hen taget den ret klassiske københavnske type og lagt den ind midt i en Manhattan cityblok. Det har så gjort, at hvis man bare ville bygge en skyskraberhøj bygning hele vejen rundt om den her gårdhave, så ville der aldrig komme lys og luft derned. Det ville være et mørkt krater.

Derfor har vi været tvunget til at lave bygningen ekstremt asymmetisk. Det ligner nærmest en hybrid mellem en saddel-form og en pyramide. Det gør så også, at man har syd- og vest-sol, og man kan se solnedgangen og udsigten ud over Hudson-floden og New Jersey både fra gårdhaven, men også fra alle de boliger, der kigger ud til gårdhaven. Det er ligesom at tage alle de sociale og miljømæssige kvaliteter ved gårdhaven og kombinere det med tætheden og udsigten fra skyskraberen. Det bliver en usædvanlig silhouette på Manhattans skyline,« siger Ingels.

Så successen er der foreløbig, og det går lynhurtigt fremad. I Danmark ville det afstedkomme mange syrlige kommentarer fra arkitektkolleger, fordi branchen er hårdt trængt, og der er skarp konkurrence. Mærker Bjarke Ingels noget til janteloven?

»Umiddelbart er det ikke noget, jeg oplever direkte. De fleste mennesker er jo også kloge nok til at bagtale en, uden at man selv hører det. Men umiddelbart er jeg ret imponeret over, hvor imødekommende USA har været,« siger Bjarke Ingels.

»Det sjove er, at i USA udelukker det ene ikke det andet. Jeg havde den der fede oplevelse, som også siger noget om USA, og som vi kan lære noget af i Danmark – nemlig imødekommenhed. Jeg laver et stort projekt for Smithsonian i Washington – en stor masterplan med en del projekter i det. Det er nærmest som at få lov til at sidde og rode med kronjuvelerne i USAs kulturarv. Der beskrev en lokal avis mig som »Danish-born architect«. Da havde jeg boet i USA i to år. Det var så fint, at jeg jo var amerikaner, selv om jeg er født i Danmark. Det er en imødekommenhed, som er ret utrolig,« siger Ingels, som understeger, at en del af BIGs fortælling er, at »vi har en dansk baggrund«.

»Det sociale engagement og den miljømæssige opmærksomhed, som jeg tror, at danskerne tager for givet, er jo også en form for kant, når man kommer til USA. Omvendt tænker jeg så også, at da vi startede for 14 år siden, var der mange af vores kritikere, der syntes, at det, vi lavede, var totalt udansk. I dag vil jeg påstå, at mange af de projekter, vi har lavet, er det, Verden forstår og forbinder med dansk arkitektur,« siger Bjarke Ingels.

Nok ikke en dårlig iagttagelse. For dansk design og dansk arkitektur har generelt et godt ry i USA – i det omfang amerikanerne ved, at det er dansk. Den historiefortælling er BIG så igang med at fortælle på et tidspunkt, hvor dansk design er den hurtigst voksende eksportvare i USA.