Berygtet fynsk revisor dybt fedtet ind i webshopbagmænds konkurser: Kurator flået af konkursbo

Kort før vennerne i en aarhusiansk webshopkarrusel begyndte at sende selskaber i jorden med et brag, tilknyttede de en af landets mest berygtede revisorer, Johnny Hast Hansen. Nu viser det sig, at fynboen er langt mere involveret i flere af konkurserne end hidtil beskrevet.

Revisoren Johnny Hast Hansen er på under et år blevet idømt konkurskarantæne tre gange på i alt otte år, blandt andet for at have drevet selskab via en stråmand. Han tager ikke længere telefonen, når Berlingske ringer. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix Tim Kildeborg Jensen

»Jeg har ikke hjulpet dem med noget konkurs eller noget. Det eneste, der er lavet, er noget årsregnskab, som vi har lavet for Halfdan og Mark. Det er det eneste, vi har lavet.«

Sådan lød beskeden i januar fra revisoren Johnny Hast Hansen, inden han efter få minutters samtale smækkede røret på.