Berusede mytterister lammede havnen og jog DFDS på flugt

Bål, besættelser og raketaffyringer er gængse midler i den arbejdskamp, som de fyrede søfolk i Calais fører mod DFDS og Eurotunnel. I ly af kaoset forsøger hundredvis af immigranter at snige sig om bord i ventende lastbiler; én blev dræbt natten til onsdag. Den franske regering har reagerert ved at invitere søfolkene til møde.

De fyrede søfolk fra MyFerryLink har i over en måned besat selskabets to færger – »Rodin« og »Berlioz« – i Calais. Efter forhandlinger med de konkurrerende rederier er det lykkedes i begrænset omfang at få genoptaget trafikken, men i weekenden blev konflikten optrappet. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

Rodin var billedhuggeren, som skabte statuen Grubleren; et stort navn i Frankrigs historie, altså.

I dag er »Rodin« i hvert fald i Calais og omegn mest kendt som et urocenter, en færge bemandet med mytterister, som på anden måned holder den besat. Det samme gælder søsterskibet »Berlioz«, opkaldt efter komponisten som skrev Symphonie Fantastique. Historien om de besatte skibe og de oprørske søfolk er da også både tankevækkende og fantastisk, set med nordeuropæiske øjne.

Situationen i Calais er i forvejen ind imellem på grænsen til det kaotiske, for en hidtil uset bølge af illegale immigranter, som prøver at snige sig ombord på lastbiler på vej til Storbritannien. Måske er det et tilfældigt sammenfald. Men politikilder siger til britisk presse, at immigranterne udnytter den uro, som de oprørske søfolk laver i området. Hvorom alting er, så er otte mennesker siden 1. juni blevet dræbt i forsøget på at snige sig om bord på lastbilerne; det seneste tilfælde skete natten til onsdag.

Torsdag er der på ny »rundbordssamtale« i det franske ministerium for bæredygtig udvikling, som transportsektoren hører under; viceminister Alain Vidalies vil forsøge at overtale DFDS og Eurotunnel til at ansætte nogle flere af de søfolk, som i øjeblikket holder de to færger med de stolte navne besat.

Ét skib hver 12. time

Balladen begyndte, da Eurotunnel i juni opgav årelang konkurrence med DFDS og besluttede at lade danskerne chartre »Rodin« og »Berlioz«. Dagen efter gik søfolkene i strejke og blokerede både kanaltunnelen og Calais havn. Immigranterne kunne i ro og fred kravle om bord i de hundredvis af lastbiler, som holdt i lange køer på vej til terminalerne, blokeret af stabler af brændende bildæk. Færgerne blev besat og brugt til at blokere havnen fra søsiden.

Efter et par dage fik en anden færgeaktør på kanalen – P&O – dog lov at slippe ind, efter at regeringen havde lovet fagforeningen et møde.

»Nu lader vi et skib fra P&O komme ind. Det losser og laster, og bagefter kommer et til, frem til mødet med transportministeriet,« sagde lederen af fagforeningen, Eric Vercoutre, til avisen Ouest-France.

Men det var selvfølgelig heller ikke P&O, man var i krig med. Til sidst lod Vercoutre sig dog overtale af regeringen til også at lade DFDS komme til kaj.

»Fra i eftermiddag vil et skib fra DFDS kunne komme ind i havnen hver 12. time,« meddelte Vercoutre nådigt 15. juli. Men de næste sammenstød lod ikke vente længe på sig. Lørdag den 25. om aftenen blev de oprørske søfolk angiveligt fornærmet af en sjofel gestus, en bras d’honneur, fra DFDS-færgen »Malo Seaways«, som gled forbi på vej til kaj for at bunkre olie. Lokalavisen La Voix du Nord har genfortalt begivenhederne.

Berusede søfolk

Omkring klokken 21 lørdag aften blev der affyret en nødraket fra »Berlioz« hen over havnen mod »Malo Seaways«.

Kl. 22.30 fortæller et vidne, at en halv snes »berusede mytterister« eller »oprørske søfolk« kalder kollegerne fra »Rodin« til hjælp. Endnu en raket bliver affyret mod »Malo Seaways«, der herefter lader sig slæbe et stykke væk. Søfolkene om bord på »Berlioz« er »meget ophidsede«, fortæller et vidne fra myndighederne. De truer med at skyde nødraketter mod et forsyningsskib, der skal hælde olie på »Malo Seaways«.

Et kvarter før midnat kommer Eric Vercoutre om bord. Hvis det er for at berolige gemytterne, har han ikke heldet med sig. Endnu en raket flyver hen over havnen og lander 50 meter fra »Malo Seaways«. Havnemyndighederne beslutter sig for at standse bunkringen af både »Malo Seaways« og »Calais Seaways«. Der er nu omkring 40 sømænd om bord på »Berlioz«. klokken ét, kvart i to og igen klokken to oplyses nattehimlen over Calais havn af nødraketter. Ved halv tretiden er festen åbenbart forbi; en halv snes mennesker ses forlade »Berlioz« for at vende tilbage til »Rodin«, skibet som er opkaldt efter Grublerens skaber.

Imens begynder man at kunne gøre regnestykket op. DFDS oplyser selv i sine årsregnskaber at have haft et underskud på 140 millioner de seneste to år i Kanalen. Også Eurotunnel har haft underskud på færgedriften. Og Eurostar, jernbaneselskabet som kører passagertog gennem kanaltunnelen, har selvfølgelig også været ramt af de seneste ugers blokader.

»Jeg vil sige, at vi har tabt adskillige millioner pund på de strejker,« sagde Eurostars direktør, Nicolas Petrovic, i sidste uge.

Torsdag er der på ny »rundbordssamtale« i ministeriet for bæredygtig udvikling. Der vil nok blive talt mere end grublet, men måske burde det være omvendt.