Berlingske Media og SBS byder på radiokanal

Berlingske Media og SBS Radio er gået i samarbejde om at give DR konkurrence på en ny radiokanal med en populær, bred musikprofil og nyheder fra Berlingske Medias store indholdsproduktion.

Foto: Jens N¿rgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med udgangspunkt i et nyt fælles radioselskab byder de to virksomheder på FM6 kanalen, som havde ansøgningsfrist mandag kl. 12.00. Hvis det lykkes at vinde Kulturministeriets ”skønhedskonkurrence” om kanalen, så kommer den nye radiostation på FM båndet og i digital radio til at hedde POP FM.

POP FM vil tage konkurrencen op med DR’s regionalt opdelte P4-kanal og levere et kommercielt kvalitetsprodukt med musik og landsnyheder som alternativ. Målgruppen er de 35-55-årige. POP FM vil spille popmusikken fra primært 70’erne, 80’erne og 90’erne – et format, der ifølge markedsundersøgelser, foretaget af Gallup, er meget stor efterspørgsel på.

POP FM vil få nyheder leveret af Berlingske Media. POP FM vil automatisk blive optaget i SBS Radios salgsnetværk og vil fra første dag være med i Danmarks største kommercielle radio-salgsafdeling og vil på den måde være garanteret en indtægt fra starten.

Berlingske Media og SBS Radio har dannet det fælles selskab FM6, som skal drive radiostationen, hvis det bliver aktuelt, når Kulturministeriet har truffet sin afgørelse. Berlingske Media ejer 60 % af selskabet og SBS Radio 40 %.