Berlingske fra Oslo over London til Bruxelles

Berlingske blev mandag solgt til den belgiske mediekoncern De Persgroep. Dermed får Danmarks ældste mediehus nye ejere for tredje gang på lidt under 15 år.

Foto: Søren Bidstrup. Berlingske Tidendes forside 15. marts 2000. Samme år blev koncernen bag avisen solgt til norske Orkla.
Læs mere
Fold sammen
Det begyndte med Hr. Møller. Og med et opsagt abonnement. Den danske skibsreder droppede i 1999 Berlingske - og sine aktier i selskabet bag, og orkestrerede dermed begyndelsen på en omtumlet tilværelse for Ernst Heinrich Berlings gamle dagblad, der med mandagens belgiske opkøb er på nye hænder for tredje gang på 15 år.

Ifølge avisens egen mytologi solgte Mærsk Mc-Kinney Møller sine aktier i raseri over en række kritiske artikler om sin far, salig A.P. Møller. Berlingske bragte nemlig i det efterår en dybdeborende artikel om det af A.P. Møller delvist ejede Dansk Industri Syndikat A/S, hvor avisen påviste, at selskabet havde solgt våben til tyskerne under 2. Verdenskrig.



A.P. Møller-Mærsk satte sine aktier til salg, efter at Danmarks største virksomhed havde været medejer af avisen siden 1982, hvor selskabet sammen med blandt andet Danske Bank og Carlsberg havde reddet det gamle dagblad fra en livstruende økonomisk situation.

Om den kritiske journalistik alene var årsag til bruddet blev aldrig bekræftet af erhvervslederen selv og kunne lige så vel have været et udtryk for Mærsk-bossens berømmede »rettidige omhu.« I det følgende årti blev Berlingske nemlig hårdt ramt ikke mindst af den digitale tidsalders konkurrence til det trykte ord.



Det Berlingske Officin, som mediehuset dengang hed, kom i 2000 under norske hænder, da det norske konglomerat Orkla opkøbte selskabet. Den nye ejer var ellers kendt for meget andet end avisdrift, ikke mindst som dagligvareproducent, men Berlingske og søsteraviserne BT og Weekendavisen kom ikke desto mindre ind under mediedivisionen Orkla Media.

Årene var økonomisk omtumlede og bød på flere fyringsrunder, og seks år efter opkøbet var det norske ægteskab slut. Berlingske kom herefter på britiske hænder, overtaget af investeringsselskabet Mecom, der også drev aviser i Tyskland og Holland.

Det følgende år under britisk ejerskab bød ligeledes på fyringsrunder for det udfordrede mediehus, og den britiske koncern solgte desuden ud af en række af Berlingske Medias lokalaviser. Men årene blev også præget af en række redaktionelle nytiltag, herunder lanceringen af den store morgenavis i det mere praktiske tabloidformat. I samme periode skiftede Det Berlingske Officin navn til Berlingske Media.

Men efter otte års britisk ejerskab, bliver nøglerne til Pilestræde med stor sandsynlighed sendt til Bruxelles. Der er blevet givet håndslag på handlen, og nu er det op til konkurrencemyndighederne at godkende det endelige salg.

Den nye ejer bliver derefter for første gang i mange år en rendyrket medievirksomhed, belgiske De Peersgroup. Koncernen udgiver i dag bl.a. Belgiens bedst sælgende avis, Het laatste Nieuws, og fire hollandske dagblade med Algemeen Dagblad (AD) som det største.

Dermed skrives et nyt kapitel i den 265-årige historie om Danmarks ældste mediehus.