Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den nye aftale med den indiske IT-koncern HCL betyder, at Berlingske-ejeren Mecom vil samle al IT-drift for sine selskaber i Holland, Danmark, Norge og senere Polen.
Mecom forventer, at det vil betyde besparelser på IT-driften for ca. 90 mio. kr. årligt.
Aftalen, der rækker over de kommende fem år med mulighed for to års forlængelse, vækker stor glæde hos Mecom-chefen, Keith Allen.
”Aftalen er ikke kun økonomisk attraktiv, men den vil også udvikle vores IT rundt omkring i vores forskellige afdelinger. Igennem mange måneders forhandlinger med HCL har vi været imponerede over deres dedikation og fleksibilitet i forhold til at skabe fremtidige omkostningseffektive IT-løsninger i forbindelse med vores overgang mod at transformere Mecom fra kun at udgive printede aviser til at udgive på mange forskellige medieplatforme,” siger han.
Data bliver i Europa
Berlingske Medias IT-direktør, Torben Lundberg, har tidligere udtalt at lønomkostningerne har været en stor del af årsagen til skiftet, men han er glad for vitale data bliver i Europa."Vi har aldrig overvejet at flytte serverdriften til Indien. Køleomkostningerne er alt for høje i de varme lande, og omkostningerne til forbindelserne er ekstremt høje. Berlingske var næppe flyttet fra CSC, hvis ikke det var som led i en samlet Mecom-løsning, for trods strejke m.m. hos CSC har vi været glade for samarbejdet, som blev indledt i efteråret 2007," sagde Torben Lundberg til Berlingske for en måned siden.
To datacentre etableres i Amsterdam og Zwolle, mens selve styringen af teknikken sker fra Chennai i Indien, hvor HCL opretter en særlig Mecom-afdeling.
Torben Lundberg gav i sammen ombæring udtryk for, at den nye aftale ikke får nogen betydning for Berlingske Medias danske medarbejdere, da supportsproget fortsat vil være på dansk.
Store britiske aviser er også kunder
Berlingske Media tæller blandt andre Berlingske, B.T., Weekendavisen, Århus Stiftstidende og en lang række regionale og lokale aviser samt en stribe nettjenester.Danfoss, Grundfoss og Simcorp er i øjeblikket de eneste danske virksomheder hos HCL, som allerede står for IT-driften hos en række medievirksomheder, heriblandt britiske The Guardian og mediemogulen Rupert Murdochs News International-koncern, der omfatter The Times.
HLC er stiftet i 1976 og har 80.000 ansatte.