Bendtsen dropper ransagning i konkurrencesager

Efter massivt politisk pres trækker økonomi - og erhvervsministeren nu sit eget forslag tilbage om at tillade politiet at ransage private hjem i forbindelse med konkurrencesager.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) dropper ifølge dagbladet Børsens oplysninger nu sit højprofilerede forslag om at tillade politiet at ransage private hjem hos medarbejdere i virksomheder, der er mistænkt i konkurrencesager.

Ransagningstilladelsen var ellers et af forslagene til ny konkurrencelov, som regeringen fremsatte i november.

Men massiv modstand fra erhvervsliv, Dansk Folkeparti, Radikale, Cepos og regeringspartiet Venstre har tilsyneladende fået Bendt Bendtsen til at trække det forslag.

Kilde: Børsen