En række store investorer i det konkursramte OW Bunker har rettet henvendelse til det belgiske konsulenthus Deminor med henblik på at få dækket nogle af de mange millioner, som de har tabt på det krakkede Aalborg-selskab.

Deminor selv ser søgsmål mod ledelsen og bestyrelsen i OW Bunker, samt de banker, der underskrev børsprospektet, som den sandsynligste måde at inddrive pengene på, men historisk set har det vist sig som en svær manøvre i dansk virksomhedshistorie påpeger professor ved Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted:

»Det har man ikke haft stor succes med. Der skal ganske meget til, før man bifalder et ledelsesansvar. Det er, fordi domstolene har den meget fornuftige grundholdning, at bestyrelsesmedlemmer er årvågne og opmærksomme på deres ansvar, men hvis man pålægger for strengt et ansvar, så kan det være svært at finde bestyrelsesmedlemmer,« siger Lars Bo Langsted, der bakkes op af professor på CBS Caspar Rose:

»Man må sige, at i dansk ret er det forholdsvis svært at komme igennem med et erstatningskrav, også når man taler om prospektansvar. Det kan der være mange gode grunde til, for hvis man i for høj grad bliver holdt ansvarlig for omfangsrige prospekter, så vil man se, at færre virksomheder går på børsen.«

»De er ekstremt utilfredse«

Der er uvist præcist hvor mange investorer, der har taget kontakt til Deminor for at få set på mulighederne for at dække deres OW Bunker-tab. Erik Bomans, der er advokat i Deminor siger selv, at det er under ti investorer.

»De er ekstremt utilfredse med kommunikationen omkring OW Bunkers risikostyring. Konkursen kom helt uventet for dem,« siger Erik Bomans. »Generelt ser vi på alle muligheder for at dække deres tab. Det kan komme fra bestyrelsesmedlemmer, direktion eller bankerne. Det kan også komme fra selskabet selv, men i OW Bunkers tilfælde vil det nok være svært.«

Berlingske har været i kontakt med syv internationale, insitutionelle investorer, der alle havde aktier i OW Bunker, da selskabet gik konkurs. Ingen ønsker at forholde sig konkret til et eventuelt søgsmål. Det eneste selskab, der vil kommentere situationen i OW Bunker generelt, er storinvestoren Threadneedle, der samlet har over 118 milliarder euro under forvaltning.

»Vi fortsætter med at overvåge situationen. Myndighederne har brug for tid til at gennemføre deres undersøgelser af selskabet såvel som af børsnoteringsprocessen. Nyhederne om bedrageri i OW Bunker var uventet, og hvis det bekræftes, virker det som et alvorligt brud på aktionærernes tillid,« skriver aktionæren til Berlingske.

Amerikanske tilstande

Men det kan altså blive svært for investorerne at få noget ud af et eventuelt søgsmål mod OW Bunkers tidligere ledelse og bestyrelse. Caspar Rose forklarer, at søgsmål efter søgsmål er gamet blandt internationale investorer, og at det er en særlig, amerikansk tradition.

»Særligt i staten Delaware er det lettere, og det betyder, at honorarerne til bestyrelsesmedlemmer og direktører i USA er væsentligt større, fordi der skal tages højde for, at der kommer sagsanlæg mere eller mindre konstant. Effekten af sådan et system er, at aktionærerne selv kommer til at betale for det, fordi ledelsen skal have en risikopræmie, og det er helt naturligt.«

Det er ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar fra tidligere direktør i OW Bunker Jim Pedersen eller hans bestyrelsesformand Niels Henrik Jensen. Carnegie ønsker ikke at kommentere sagen, men det vil Nordea dog gerne:

»Vi har ikke modtaget nogen henvendelser af den karakter, men vi er komfortable med den proces, vi har været igennem, da OW Bunker udarbejdede sit prospekt,« siger Harald Grøn, chef for Advisory i Nordea.