Bedre sikkerhed mindsker misbrug af betalingskort

Misbruget af betalingskort er faldet. Men de kriminelle bliver dér, hvor pengene er – på nettet.

De danske forbrugere er godt sikrede, når de handler med Dankortet. Men det gælder stadig om at have de kritiske antenner ude, når der handles på nettet, hvor svindlen er mest udbredt. Arkivfoto: Erik Refner/Scanpix Fold sammen
Læs mere

150 mio. kroner. Så meget faldt misbruget af betalingskort fra 2016 til 2017.

Du har måske selv prøvet at studse over en mistænkelig kontopostering, men den ubehagelige oplevelse har færre været udsat for i 2016 end i 2017 ifølge en analyse, Dansk Erhverv har udarbejdet på baggrund af tal fra Nationalbanken.

»Der er stadig et stort misbrug, men vi er glade for, at det er faldende. Til gengæld ved vi også, at det kun er tilfældet, indtil svindlerne finder en ny vej,« siger chefkonsulent hos Dansk Erhverv Henrik Sedenmark.

Tallene viser et samlet misbrug af betalingskort i 2017 på 400 mio. kroner, hvilket er et fald på knap 150 mio. kroner sammenlignet med 2016. I syv ud af ti tilfælde sker misbruget, når forbrugerne handler online.

Henrik Sedenmark fortæller, at det oftest sker, når vi har afgivet vores oplysninger til en udenlandsk svindelside, hvor bagmanden enten selv misbruger vores oplysninger eller videresælger dem, så endnu flere kan handle på vores regning. Årsagen til faldet skal findes i stadig bedre og flere sikkerhedsforanstaltninger. Nets, som står bag Dankort, Betalingsservice og NemID, har for eksempel indført »Dankort secured by Nets«, hvor kortholderen får tilsendt en SMS-kode, som skal indtastes, før et onlinekøb over 450 kr. kan gennemføres.

Nets kan spærre kort, når de har mistanke om misbrug, og derudover har de siden 2015 brugt kunstig intelligens til at analysere tendenser blandt kortbrugere og forudsige misbrug.

»Det går fremad, men det er klart, at de kriminelle ikke står stille. Ligesom os bliver de mere effektive og sofistikerede. Det er lidt et våbenkapløb,« siger chef for misbrugsbekæmpelse hos Nets Kaspar Koch Kristensen.

Husk den kritiske sans

Hos bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, fortæller digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen også om andre indsatser, der giver pote.

For eksempel udskifter man kort præventivt, hvilket skete i denne måned, hvor man gav 18.000 danskere et nyt Dankort. Her giver Nets bankerne besked om forbrugere, der har en transaktionshistorik, man kender fra andre forbrugere, der tidligere er blevet misbrugt.

Selv om der vil være nogle af de 18.000 kort, der ikke ville være blevet misbrugt, udskifter man dem alligevel ud fra en »better safe than sorry«-logik.

»Banken ønsker jo at udbyde et godt produkt og have tilfredse kunder, og det kan de præventive kortudskiftninger medvirke til,« siger Michael Busk-Jepsen.

Det skåner også bankerne for at bruge tid på at behandle misbrugssager.

Konkret sker det ved, at de får indsigelser fra kunder, der har oplevet misbrug, hvilket 60 danskere gør dagligt ifølge Finans Danmark.

Sagerne varierer, men i langt de fleste tilfælde er det tydeligt, at der er tale om misbrug, og forbrugeren får overført pengene til sin konto igen.

Hos Forbrugerrådet Tænk oplever man heller ikke nævneværdige henvendelser fra forbrugere, netop fordi systemet er velfungerende, og folk får den hjælp, de har brug for.

»Vi har en skrap forbrugerbeskyttelse i Danmark, og derfor kan man være helt tryg ved at bruge betalingskort,« siger Troels Holmenberg, som er seniorøkonom hos Tænk.

Et andet betryggende tiltag er muligheden for at lave en »blød spærring« af sit kort, hvor kortet kan åbnes igen.

Hos nogle banker har man også mulighed for at justere i netbank. For eksempel kan man slå nethandel fra, men beholde muligheden for at gå i Netto, eller man kan foretage en geo­grafisk spærring og vælge, at kortet kun skal kunne bruges i Danmark.

De danske forbrugere er altså godt stillet, når de køber med plastickortet på nettet, hvilket chefkonsulent hos Dansk Erhverv Henrik Sedenmark også understreger.

»Men det er lidt tosidet. Fordi vi har så meget sikkerhed, mister vi som forbrugere måske lidt af vores kritiske sans, når vi skal tage stilling til, om en hjemmeside er troværdig eller ej,« siger Henrik Sedenmark.