Bedre bundlinje i SAP

Tysk softwarekæmpe løftede overskuddet til 5,4 mia kr i andet kvartal.

Foto: FREDRIK VON ERICHSEN.
Læs mere
Fold sammen
Europas største softwareselskab, SAP, kom ud af andet kvartal med et overskud på 724 mio. euro (5,4 mia. kr.), og det lykkedes dermed virksomheden at hæve resultatet fra 661 mio. euro (4,9 mia. euro) i samme kvartal sidste år.

Salget af softwarelicenser hos SAP endte på 982 mio. euro, og det var dårligere end ventet.

Ifølge estimater fra Bloomberg News havde analytikerne ventet et salg af licenserne på i alt 1,02 mia. euro.