Bedemænd vil være gennemsigtige

En ny forening vil gøre op med bedemændenes blakkede ry.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I lyset af den alvorlige kritik, der er rejst mod landets bedemænd for at holde priserne skjulte og bevidst minimere konkurrencen, har en række fynske bedemænd taget initiativ til stiftelsen af foreningen De Uafhængige Bedemænd.

- Der er brug for nytænkning inden for branchen og et opgør med lukketheden. Det er simpelthen ikke godt nok, at så få bedemænd kører med synlige priser, oplyser Tonni Nilausen og Karsten Ottosen, to af initiativtagerne til Uafhængige Danske Bedemænd i en pressemeddelelse.

Gennem de seneste måneder har de fynske bedemænd, som står bag den nye medlemsorganisation, arbejdet på højtryk på udvikling af vedtægter og et program for branchen, der skal sikre, at bedemænd leverer service i top, og det er slut med kritik og bøder fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen.

- Vi får et regelsæt, der ikke er til at tage fejl af. Der er heldigvis mange bedemænd i Danmark, som ønsker at drive forretning baseret på åbenhed, tillid og gennemsigtighed. Med den nye forening bliver det ufravigelige grundpiller, siger Karsten Ottosen, der beklager, at der i den aktuelle mediedebat bliver tegnet et billede af, at stort set samtlige danske bedemænd ikke har synlige priser.

Læs også:

Bedemænd fortsætter prissnyd   

Bedrageri-dom til kvindelig bedemand

Karsten Ottosen understreger, at man i den verserende undersøgelse har haft fokus på foreningen Danske Bedemænd og deres 150 medlemmer, men cirka 200 af landets bedemænd ikke har tilknytning til brancheorganisationen.

De Uafhængige Bedemænd afholder præsentationsmøde og stiftende generalforsamling den 19.09.11 kl. 19.00 på Vissenbjerg Storkro på Fyn. De Uafhængige Bedemænd er en branche- og interesseorganisation, der henvender sig til alle bedemænd, som driver begravelsesforretning i Danmark.