Bavarian udvider i Kvistgård

Bavarian Nordic har mandag taget første spadestik til udvidelsen af sin vaccinefabrik i Kvistgård.

Bavarian Nordics vaccinefabrik i Kvistgård. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Investeringen i et nyt anlæg er på sammenlagt 75 mio. kr. og skal sikre, at Bavarian Nordic fremover bliver i stand til at producere alle sine vacciner, herunder prostatacancervaccinen Prostvac, som er i den afsluttende kliniske fase 3 udvikling.

I forvejen producerer Bavarian koppevaccinen Imvamune i Kvistgård.

- Vi har allerede vist, at vi kan leve op til de benhårde amerikanske krav til vaccineproduktion. Nu sikrer vi os, at det kan udnyttes i produktionen af alle vores fremtidige vacciner. Og samtidig sørger vi for, at lige præcis den type arbejdspladser, som alle sukker efter, bliver fremtidssikret i Danmark, fremhæver Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic i en meddelelse.

Hvor mange arbejdspladser udvidelsen skaber er endnu ikke til at sige, da det afhænger af, hvor mange nye vacciner, Bavarian har held til at få på markedet.

/ritzau/FINANS