Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse fredag.
Forsøget med midlet BN-Brachyury retter sig mod brachyury, der er knyttet til metastaser i en række kræftformer og spiller en væsentlig rolle for væksten af tumorer.
Bavarian Nordic vil rekruttere op til ti patienter med metastatiske eller inoperable, lokalt fremskredne ondartede solide tumorer, skriver selskabet i meddelelsen.
»Brachyury udgør et spændende nyt mål i behandlingen af flere kræftformer og dødelige metastaser. På baggrund af de kliniske resultater, vi har vist indtil videre, tror vi at BN-Brachyury kan blive en fremtidig behandlingsmulighed inden for en række kræftformer,« siger Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic, i meddelelsen.
Han oplyser samtidig, at selskabet vil udvide udviklingsprogrammet med et fase 2-forsøg senere i 2018 med patienter med krodom, der er en sjælden tumor i rygraden.
Den er kendetegnet ved en forhøjet forekomst af brachyury, og der findes ingen effektiv systemisk behandling.