Bavarian ser frem til britisk gigantordre

Bavarian kan se frem til en fordobling af dets ordreindtægt, hvis britisk medicinalselskab placerer ordren.

Bavarian kan se frem til en fordobling af dets ordreindtægt, hvis britisk medicinalselskab placerer ordren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia

Danske Bavarian Nordic har måske udsigt til en gigantordre i teknologi til ebolavacciner fra det britiske medicinalselskab Glaxosmithe (GSK), der har sat sig for at producere en mio. ebolavacciner det kommende år. Bavarian kan se frem til en fordobling af dets ordreindtægt, hvis GSK placerer ordren.

Det skriver Børsen.

- Vores fortolkning af GSK's data er, at de ikke kan undvære et boost, fordi deres teknologi ikke giver en langtidsbeskyttelse, udtaler Ole Larsen, der er økonomidirektør i Bavarian Nordic.

Dog har GSK ikke endelig bekræftet, at selskabet vil få brug for Bavarians teknologi, og understreger over for Børsen, at GSK for tiden fokuserer på at udvikle sin egen vaccine uden hjælp eller support udefra.

Bavarian, der har solgt sine rettigheder til ebolavaccinen til amerikanske Johnson & Johnson, vil ikke behøve at skulle investere meget for udvikle dets kapacitet for at imødekomme en mulig ordre i millionklassen. Ole Larsen udtaler, at Bavarian har flere muligheder for at opskalere dets fabrik.