Bavarian rammer igen kurs 100

Prisen på en aktie i Bavarian Nordic er mandag kravlet op i 100 kr. for første gang siden 2011.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Koppevaccineproducenten stiger under stor omsætning med 7,5 pct. Det er især børshuset ABG Sundal Collier, der tager for sig af retterne og står som køber af næsten hver fjerde Bavarian-aktie. Nordea er største nettosælger.

Bavarian får positiv omtale i det seneste nummer af Økonomisk Ugebrev Formue - det tidligere Aktieugebrevet.

»Bavarian Nordic har over de sidste par år nærmest under radaren optimeret på en række parametre relateret til produktionsapparat, pipeline og drift og sikret sig en tillægsordre fra USA på koppevaccinen Imvamune,« skriver ugebrevet, der venter endnu en Imvamune-ordre i år.

Selskabet har nu en god indtjeningsmargin på Imvamune og mulighed for flere ordrer fra Canada og EU, hvor vaccinen er godkendt.

»Grundet Imvamune er selskabets cash burn tæt på nul trods store forskningsudgifter, hvilket er relativt unikt for et biotekselskab i udviklingsstadiet,« anfører ugebrevet, der konkluderer, at »markedsværdien ingenlunde er fulgt med den reelle værdiskabelse i selskabet«.

Derfor venter ugebrevet, at Bavarian Nordic meget vel kan blive årets kursraket i life sciences sektoren.