Bavarian-aktien eksploderer efter milliardaftale

Milliardaftalen om en ny kræftvaccine sætter fut under Bavarian Nordic-aktien i onsdagens handel.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia

Bavarian Nordic-aktien stryger op fra børsåbning onsdag efter nyheden om en milliardaftale om en en ny cancervaccine.

Efter 10 minutters handel er aktien oppe med 30 procent i kurs 275 efter at være åbnet i plus 37 procent i de første minutter.

Bavarian Nordic har onsdag underskrevet sin hidtil største aftale med et af verdens førende medicinalselskaber, Bristol-Myers Squibb (BMS), om videreudvikling og markedsføring af cancervaccinen PROSTVAC - en moderne immunterapi, der har vist særdeles lovende resultater i behandlingen af fremskreden prostatacancer. Det oplyste biotekselskabet onsdag morgen i en meddelelse til fondsbørsen.

Options- og licensaftalen kan potentielt indbringe Bavarian Nordic i omegnen af 6,5 milliarder kroner foruden royalty-betalinger knyttet til salget af PROSTVAC.