Barnebarn bliver topchef i Toyota

52-årige Akio Toyoda bliver ny topchef i Toyota. Dermed bliver det barnebarnet til grundlæggeren af den japanske bilgigant, der skal lede firmaet gennem den værste krise i selskabets historie.

Læs mere
Fold sammen
Barnebarnet til grundlæggeren af Toyota overtager nu topposten hos den japanske bilgigant, skriver Ritzau.

Udnævnelsen kommer, mens Toyota kæmper med den voldsomme nedgang i bilsalget. Nedturen har blandt andet fået Toyota til at fyre yderligere 3000 ansatte i Japan. Flere tusinde har allerede fået en fyreseddel hos bilproducenten.

Det var Kiichiro, der grundlagde Toyota i 1937. I 1980'erne stod Kiichiros søn, Shoichiro, i spidsen for selskabet, og nu er turen altså kommet til Akio.