Barclays sælger forretningsdel til Bloomberg

Den britiske storbank Barclays har solgt sin indeks- og analyseafdeling til Bloomberg for 520 mio. pund, godt 5,3 mia. kr.

Foto: OLIVIA HARRIS. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Salget af Risk Analytics and Index Solutions-afdelingen har således indbragt Barclays omkring 480 mio. pund, næsten 5 mia. kr., i profit. Afdelingen blev købt billigt som en del af ruinerne af Lehman Brothers i kølvandet på finanskrisen og har været til salg siden midten af 2014.

Det skriver Daily Telegraph.

- Vi er glade for at samarbejde tæt med Bloobmerg efter afslutningen af denne transaktion og fastholde en co-branding-aftale på benchmarks-indeks over de første fem år, sagde administrerende direktør Jes Staley i forbindelse med salget ifølge Daily Telegraph.

Med salget kommer blandt andet en stor database over obligationspriser, som bliver brugt af både handlere og analytikere til at følge obligationsmarkedet, samt de intellektuelle ophavsrettigheder til points-værktøjet, som anvendes til at studere data.