Barbies danske skæbne er endnu ikke afgjort

Det står stadig hen i uvished, om den danske legetøjsbranche kan sælge kendte mærker efter lukningen af grossisten Norstar fra nytår

Lukningen af grossisten Norstar kom bag på legetøjsbranchen , og hvem der skal forsyne både store og små spillere på det danske legetøjsmarked står stadig hen i uvished. Top-Toys forklarer Norstars lukning med, at de ønsker at fokusere på detailforretningerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Shannon Stapleton
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Barbie, Hot Wheels og My Little Pony har i årevis været fast inventar på ønskelisterne, men om de kendte mastodonter vil være at finde på de danske hylder efter nytår står hen i uvished, skriver Børsen i dag.

Efter Top-Toy annoncerede lukningen af grossistvirksomheden Norstar i februar, er branchen stadig usikre på Barbie-dukkernes videre skæbne.

Norstar solgte sidste år legetøj for 650 mio. kroner i Norden og forhandler de helt store mærker som Mattel og Hasbro. Når Norstar lukker ned efter nytår, efterlader det derfor firmaer som Dansk Supermarked, Coop og Legekæden uden Barbie-dukker til hylderne.

»Jeg bliver en dårlig købmand, for jeg kan ikke agere. Skal jeg hamstre? Er der mærker, jeg skal smide ud efter jul, fordi jeg ikke kan købe dem længere? der er ikke et eneste af de kendte mærker som Schleich, Bruder eller Barbie, der er faldet på plads,« siger Christian Vejby, som driver fire nordjyske butikker i Legekæden og køber 30 procent af sine varer hos Norstar.

Sagen er derimod en helt anden for Top-Toys egne kæder BR Legetøj og Toys'r'us, som sidder på 63 procent af det danske legetøjsmarked. Det er en markant markedsandel, som sikrer Barbie-dukker på hylderne hos Top-Toy efter nytår.

Mens lukningen af Norstar gav Top-Toy et forspring med gode kontakter til de helt store legetøjsleverandører, mangler Dansk Supermarked og Coop og de mindre forhandlere stadig afklaring.

er.