Bankskraldespand fik overskud i tredje kvartal

Finansiel Stabilitet kom ud af tredje kvartal med et overskud på 24 mio. kr., men resultatet for de første ni måneder viser alligevel et underskud på 169 mio. kr. - primært på grund af udgifter til retssager samt værdiforringelser på ejendomme og pantebrevsbeholdningen.

Læs mere
Fold sammen

Det meddeler Finansiel Stabilitet.

Resultatet er primært knyttet til afviklingen af de banker, som blev overtaget under Bankpakken, inklusive Roskilde Bank, i perioden 2008-2010, fortæller Finansiel Stabilitet, der i løbet af årets første tre kvartaler har nedbragt den samlede koncernbalance med 13,5 mia. kr. til 36,5 mia. kr. Omkring 900 koncernkunder er afviklet i perioden, så Finansiel Stabilitet nu er i størrelsesordenen 2000 koncernkunder tilbage.

Resultatet for hele 2013 ventes stadig at være et underskud, vurderer Finansiel Stabilitet.