Bankpakke 4 lempes igennem ad bagvejen

I dag vil Finansudvalget formentlig nikke ja til et aktstykke, der skal gøre det ud for den nye bankpakke.

Brian Mikkelsen holder pressemøde, efter at regeringen indgik et bredt forlig om Bankpakke 4 for at hjælpe danske banker i vanskeligheder. Fra mødet ses økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (tv.) sammen med Ole Sohn og Morten Bødskov (længst th.) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark får en ny bankpakke, der skal mindske risikoen for flere af de bankkrak, der har skadet udlandets tillid til den danske sektor. Så meget er sikkert. Men hvornår og hvordan, det sker, er ganske uklart - og svarene på disse spørgsmål er ikke blot teknik, men kan vise sig afgørende, hvis en bank kommer i problemer, inden Folketinget samles først i oktober.

I dag vil Finansudvalget efter alt at dømme sige god for et såkaldt aktstykke, der giver økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) bemyndigelse til at iværksætte dele af den nye bankpakke uden at afvente egentlige lovændringer.

Det er en usædvanlig måde at gøre det på, og det giver anledning til spekulationer om, hvorvidt den skal løse presserende problemer i banksektoren.

»Der er i selve aktstykket flere klare tegn på, at man vil forsøge at implementere Bankpakke 4 gennem aftaler mellem Finansiel Stabilitet og de sunde banker, der gerne vil overtage usunde, nødlidende banker, i stedet for gennem en decideret ændring af selve lovgivningen på området, det vil sige i stedet for at gennemføre en klar lovhjemmel til den nye bankpakke. I hvert fald indtil videre,« siger Michael Camphausen, advokat og ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet.

Af aktstykket fremgår det dog ikke klart, om der fortsat er dele af bankpakken, som kræver lovændringer, før de kan tages i brug.

»Ved at lave et aktstykke til Finansudvalget vil man teknisk konvertere statens forventede tab på garantier til en ny medgiftsordning, men det er fortsat ganske svært at gennemskue, hvad der kan lade sig gøre alene med aktstykket, og hvad der kræver egentlige lovændringer i Folketingssalen,« siger Michael Camphausen.

Det er ikke bare usædvanligt, men gør også at udenforstående ikke ved præcist, hvilke værktøjer myndighederne har i kassen, hvis endnu en bank skulle komme i problemer inden en lovændring, der tidligst kan gennemføres, når Folketinget igen bliver samlet den første tirsdag i oktober.

Egentlig er hele aftalen om en Bankpakke 4 allerede på plads, for forligskredsen - der består af alle partier undtagen Enhedslisten - er blevet enig. Tilbage står kun drøftelser med EU-kommissionen, der skal godkende de dele af bankpakken, der kan være på kant med EU’s konkurrence- og statsstøtteregler.

Bankpakke 4 skal bl.a. gøre det lettere for sunde banker at overtage nødlidende banker, inden de krakker. For at nå dette mål skal staten bl.a. kunne skyde dens tilgodehavende i en nødlidende bank ind i en fusion, hvor en sund bank helt eller delvist overtager den nødlidende bank.

Staten skal også kunne give nye garantier, hvis der er lån, som skal straksindfries i tilfælde af en fusion, ligesom Indskydergarantifonden bliver omlagt, så alle banker skal indbetale til fonden på forhånd.

Bankpakken sætter adskillige milliarder kr. på spil i bestræbelserne på at fremme konsolideringen i banksektoren, så det er ikke i sig selv usædvanligt, at pakken skal forbi Finansudvalget som et aktstykke. Men pakken omfatter også mere grundlæggende ændringer af kompetencerne i det statslige afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet.

Det fremgår klart af aktstykket, at Finansiel Stabilitet skal kunne agere efter de nye regler, også inden en lovændring for Indskydergarantifonden er på plads, hvilket indikerer, at aktstykket i hvert fald i første omgang er bankpakken.

Det får eksperten i bankret, Michael Camphausen til at undre sig over, hvorfor det skal gå så stærkt:

»Hvis det er tilfældet, at Bankpakke 4 blot skal køres helt eller delvis igennem som et aktstykke, kan det godt give anledning til forundring al den stund, at man normalt blot bruger aktstykker til at lave økonomiske bevillinger, ikke til mere eller mindre skjult at gennemføre egentlig lovgivning, og slet ikke på det komplekse bankområde. Men det antyder måske, at der er nogle akutte omstændigheder, hvis man ikke kan vente den måned, der går, før Folketinget igen er samlet. For både aftalen om bankpakken og det politiske flertal er jo på plads, så det må forventes, at selve lovbehandlingen i Folketinget går glat igennem efter valget,« siger Michael Camphausen.



INFOshop: Her er bankerne værd at kaste penge efter