Banknordik henter myndighedsgodkendelse til frasalg

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Banknordik har opnået godkendelse fra de islandske konkurrencemyndigheder til frasalget af forsikringsselskabet Vørður til den islandske bank Arion Banki.

Det oplyser banken i en selskabsmeddelelse fra onsdag aften.

Handlen er konstrueret på den måde, at Banknordik i første omgang solgte 51 pct. af aktierne til Arion Banki i slutningen af 2015, mens den færøske bank har en option på at sælge sine resterende aktier i 2017.

Den samlede pris er 37,3 mio. euro - eller omkring 278 mio. kr.

Frasalget af Vørður ventes fortsat at kunne forbedre Banknordiks kapitalgrundlag med mindst 100 mio. kr. Samtidig ventes afviklingen af bankens danske erhvervsaktiviteter at resultere i en kapitallettelse på 200 mio. kr., og derfor er det planen at udlodde 300 mio. kr. i ekstraordinært udbytte.

Størstedelen ventes at blive udloddet i forlængelse af den ordinære generalforsamling i 2017, mens resten vil blive udbetalt, når afviklingen af de danske erhvervsaktiviteter er gennemført, oplyser Banknordik.