Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sideløbende med den undersøgelse vil Finansiel Stabilitet have andre advokater til at undersøge, hvad der er gået galt i selve banken. Begge undersøgelser kan føre til et omfattende retsopgør med såvel bestyrelsen og direktionen.
Kristin Balle er direktør for Skráseting, der svarer til den danske erhvervs- og selskabsstyrelse og fører tilsyn med de erhvervsdrivende fonde på Færøerne. I 2009 fik hun gennemført en mindre undersøgelse af Grunnurin. Undersøgelsen førte til, at fonden fik en advarsel for at have betalt 40 mio. kr. for nogle værdiløse islandske bankaktier. I dag er fonden truende tæt på at gå i betalingsstandsning, og Skráseting er flere gange blevet opfordret til at få undersøgt, om fonden i andre tilfælde er blevet brugt som skraldespand for banken.
»Granskning er noget, som vi tænker på. Vi prøver at få klarhed over, hvilke muligheder vi har, og det er helt sikkert, at såfremt vi gør noget, vil vi bede en ekstern advokat om hjælp,« siger Kristin Balle til Jyllands-Posten.
Regeringen har flere gange garanteret, at alle de banker, der havner i Finansiel Stabilitet, skal undersøges for at få vurderet, om ledelsen kan gøres ansvarlig for krakkene. Det vil også ske i Eik Banki, oplyser bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen.