Bankers indtægter på usikker grund

Trods krisen skovler bankerne penge ind, men det varer næppe ved. Deres flotte halvårsregnskaber hviler i høj grad på midlertidige forhold, og Danske Bank, som kommer med regnskab på tirsdag, vil ikke være nogen undtagelse.

Foto: Colourbox
Ryk tilbage til start. Det kan snart blive virkelighed for landets større banker, for selv om første halvår har budt på flotte resultater, så bygger mange af indtægterne på forhold, der ikke nødvendigvis varer ved.

»Noget af det, som vi har set, på de flotte bundlinier, er skabt af cykliske forhold, og usikkerheden om fremtiden er stor,« siger analytiker Torsten Bech fra LD Markets.

Det er især handelsindtægterne, der efter en periode med gunstige vilkår, ventes at sende bankernes indtægter ned fra de nuværende rekordniveauer, men i halvårsregnskaberne holder de stand.

»De høje handelsindtægter skyldes blandt andet, at virksomheder og investorer afdækker deres forskellige risici på de meget volatile markeder. Det er klart, at hvis valutakurserne svinger meget, så stiger behovet for at dække sig af,« siger analytiker Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank.

Regnskab tirsdag
På tirsdag offentliggør Danske Bank som den sidste af de store nordiske banker sit halvårsregnskab. Banken overraskede alt og alle med ekstremt høje handelsindtægter i første kvartal. Det er ventet, at de også vil være høje i andet kvartal, dog ikke at de når op på 7,5 milliarder kroner, som det var tilfældet i første kvartal.

En anden vigtig post i bankregnskaberne er deres nettorenteindtægterne, men det er mere uvidst, hvordan de vil udvikle sig i de kommende kvartaler.

Traditionelt nyder bankerne godt af det, der kaldes en stejl rentekurve, fordi de låner penge ud til en lang rente, og selv finansierer lånene med en kort rente. I øjeblikket venter markedet, at rentekurven vil flade ud på sigt, og det har fået internationale bankanalytikere til at tvivle på, at bankerne kan holde deres pæne indtjening fra udlånene.

Omvendt er der andre forhold, som taler for højere nettorenteindtægter i de kommende kvartaler. Torsten Bech nævner, at bankernes forsøg på at hæve rentemarginalen først viser sig i regnskaberne for andet halvår, fordi de i første halvår har finansieret en stor del af deres udlån dyrt. Pengene har de nemlig lånt sidst i 2008, hvor ingen turde stole på noget som helst.

Den tredje og sidste store post, som kan vende op og ned på en banks regnskab, er nedskrivningerne. I takt med krisen er kvaliteten af bankernes udlån faldet, og der har været nødt til at nedskrive værdien af dem.

»Høje nedskrivningerne trækker i øjeblikket bankernes resultater ned. Størrelsen af nedskrivningerne frem over kommer til at afhænge meget af opsvingets form, Vi ved ikke, om det bliver et V, W, L eller j (bogstavets form viser kurven for opsvinget, red.), men der kommer i hvert fald til at gå lang tid, før bankerne igen tilbagefører fra hensættelseskontoen,« siger Jens Houe Thomsen.